Nu kan du samle dine faneblade i grupper og få bedre overblik.
Google Chrome

Nu kan du samle dine faneblade i grupper og få bedre overblik i Google Chrome.

Masser af spændende nyheder til Google Chrome

Google har lukket op for godteposen med nye funktioner til Chrome-browseren. Blandt nyhederne er muligheden for at sortere sine åbne faneblade i grupper.

Så er der godt nyt til at alle os, der har en tendens til pludselig at have ALT for mange faneblade åbne i Google Chrome. 

Google har offentliggjort en stribe nye funktioner til Google Chrome på pc'en, og en af de vigtigste funktioner er muligheden for gruppere de åbne faneblade. 

Du skal blot højreklikke på et faneblad og give din nye gruppe et navn. Herefter kan du tilføje flere faneblade ved at højreklikke på flere faneblade og vælge den nye gruppes navn i en menu.

Du kan se, hvordan funktionen virker i illustrationen herunder.

Grupper faner i Google Chrome

Du skal højreklikke på fanen, hvis du vil flytte den til en gruppe. Du kan fx. samle mange forskellige nyhedsmedier under samme fane.

© Google

Mange nye funktioner i Chrome

Blandt de andre ændringer i Chrome er forbedret styring af cookies, hvor browser-menuen omstruktureres, så privatlivsindstillingerne bliver nemmere at finde rundt i.

> Læs "Alt om cookies" her

Chrome får også indbygget et automatisk sikkerhedstjek, der går browserens sikkerhedsindstillinger efter i sømmene.

Chrome vil også kunne blokere for ekstremt ressourcekrævende annoncer på hjemmesider, så du slipper for, at tilfældige annnoncer på hjemmesider bruger en unødigvendigt stor del af din computers regnekraft og dermed også sluger batteri på din bærbare.

> Det kan du læse mere om i denne artikel

Chrome dominerer blandt danske webbrugere med en andel på hele 57 procent af alle computere, og de nye funktioner rulles løbende ud til de mange brugere i automatiske opdateringer af Google Chrome.

De nye funktioner findes allerede i beta-versionen af Google Chrome, og det bliver ifølge Google tilgængelige for alle i løbet af den kommende uge. 

Måske er du interesseret i ...