Et dashcam monteret i forruden på en bil.
Dashcam:

Et dashcam er et lille kamera til bilen, som kan optage det, du ser ud af forruden.

© Garmin

Hvad er et dashcam - og hvorfor har jeg brug for ét?

Med et smart lille kamera i forruden kan du optage, mens du kører bil, så du senere kan bruge optagelserne, hvis der skulle ske noget undervejs.

Dashcams er en af den slags ting, som er rare at have, men som du forhåbentlig aldrig får brug for.

Men hvad er et dashcam helt præcis, og hvad i alverden skal du bruge det til?

Vi giver dig svarene her.

Hvad er et dashcam?

Et dashcam er et lille overvågningskamera, som du kan placere i forruden på bilen.

Kameraet optager stort set det samme, som du selv ser gennem forruden, og optagelsen kan senere bruges til dokumentation overfor politi eller forsikringsselskab.

Med et dashcam har du nemlig altid et digitalt bevis i tilfælde af trafikulykker, påkørsel, hærværk eller i andre situationer, hvor du har brug for et par ekstra øjne.

Dashcams er også en kilde til mange YouTube-videoer med optagelser af veje, overraskende hændelser og uheld overalt på kloden. Søg blot på dashcam på YouTube, så har du underholdning til mange timer.

Hvad betyder dashcam?

Ordet dashcam er en sammentrækning af de engelske ord for instrumentbræt (dashboard) og kamera. 

Kameraerne skal dog som oftest slet ikke monteres på instrumentbrættet, men i stedet øverst på forruden for at det bedste udsyn. 

De fleste brugere vælger så at trække det lange medfølgende USB-kabel rundt langs forruden og videre ned til bilens strømudtag.

> Læs også: Find den bedste placering til dit overvågningskamera

Mand betjener et dashcam i forruden af en bil.
Test af dashcam:

Osram ROADsight 30 er med i vores stortest af dashcams i Komputer for alle nummer 8/ 2022.

© Osram

Hvordan virker et dashcam?

Et dashcam opfatter selv, når du starter bilen og begynder at køre, hvorefter det går i gang med at optage området foran bilen.

Kameraet optager i et loop, så du ikke fylder kameraets microSD-kort helt op med video, hver gang du er ude at køre.

Kameraet gemmer automatisk optagelsen, hvis det registrerer, at du har været med i et uheld. Du kan også selv vælge at gemme optagelser, hvis du støder på noget interessant undervejs.

> Læs også: Kender du Android Auto - Googles hemmelige apps til bilen?

Hvordan monteres et dashcam?

Dashcams er som regel monteret på en lille fod, der klæber til forruden med kraftig dobbeltklæbende tape.

Når du forlader bilen et øde sted, kan du klikke kameraet af foden og tage det med dig, så du undgår, at det bliver stjålet. Præcis som du kender det fra din GPS.

> Læs også: Apple Carplay gør din bil mere intelligent

Er det lovligt i Danmark?

Det er ifølge FDM lovligt at filme trafikken med et dashcam i Danmark.

Du skal dog sikre dig at:

  • Kameraet ikke hindrer udsynet gennem ruden
  • Du kun filmer på offentlig vej
  • Det ikke får karakter af overvågning fx hvis dit kamera filmer under længere parkering på samme sted
  • Enkeltpersoner ikke optræder, så de er det primære objekt i billedet, hvis du vælger at offentliggøre filmen
  • Du bør desuden sløre nummerplader, hvis du offentliggør videoer fra dit dashcam.

FDM pointerer desuden, at du ikke nødvendigvis kan forvente, at dit forsikringsselskab vil godtage optagelserne fra dit dashcam, men optagelserne kan muligvis bruges som bevismateriale.

Tager du til udlandet, bør du tjekke, om det er lovligt at køre med dashcam i det pågældende land. I fx Portugal og Østrig er det ulovligt at bruge dashcam.

> Læs også: Hvad må jeg overvåge med mit overvågningskamera?

Hvilket dashcam skal jeg købe?

Der er et stort udvalg af forskellige kameraer til bilen.

Vi anbefaler, at du går efter et dashcam med høj opløsning, så du får video i høj kvalitet, hvor du fx kan aflæse nummerplader på biler på dine optagelser. Det er vigtigt, hvis din bil fx bliver påkørt.

Vi foretrækker desuden et dashcam med indbygget skærm. 

Test: Her er det bedste dashcam

Vi testede fire dashcams på billedkvalitet, brugervenlighed og ekstrafunktioner efter at have brugt dem i en almindelig familiebil i et par uger - både i dagslys og i mørke. 

Du kan læse vores tests af dashcam i Testzonen her på vores hjemmeside. Her kan du fx læse vores test af Garmin Dash Cam 67W.

Netop dashcam'et fra Garmin scorer højt i vores test, men det er ikke testens vinder.

> Vil du se, hvilket kamera vi kårer som det bedste dashcam i vores test? Du kan læse stortesten fra Komputer for alle nummer 8/2022 i Fordelszonen her

> Læs også: Skræmmende video viser faren ved uopmærksomhed 

Måske er du interesseret i ...