Hvad er Apple CarPlay?
Apple CarPlay er en funktion i nyere iPhones, der gør det muligt at kontrollere mange af funktionerne i din iPhone direkte fra fra den infoskærm, der i dag er installeret i midterkonsollen på de fleste nye biler.
Du kobler din iPhone til din bil via et USB-stik i midterkonsollen, tæt ved skærmen, og derefter vises Apple CarPlay på din bils infoskærm.
Flere helt nye biler kan endda forbinde iPhone og bil trådløst via Bluetooth.
Herefter kan du så navigere rundt i din iPhones programmer via infoskærmen, eller ved at bruge Siris talestyring, hvis din bil understøtter det. På den måde bliver det lettere at holde blikket på vejen.
Kan jeg bruge Apple CarPlay med Android?
Du kan desværre ikke bruge Apple CarPlay fra din Android-telefon.
Android har deres eget, lignende system, som hedder Android Auto. Android Auto fås også i rigtigt mange nyere biler.
Der findes altså ikke en Apple Carplay app til Android.
> Læs mere om Android Auto HER
Bruger den ene halvdel af familien iPhone og den anden halvdel Android, er det dog ikke nødvendigt, at der skal blive slåskamp om, om der skal være Apple CarPlay eller Android Auto i den nye bil:
Stadig flere bilmærker understøtter nemlig både Apple CarPlay og Android Auto.
Det gælder blandt andet de nyeste modeller fra Toyota, Mazda, Kia og Hyundai.