Hvad må jeg overvåge med mit kamera?

Overvågningskameraer kan erhverves billigt, og de er lette at montere. Men du skal være opmærksom på lovgivningen, inden du sætter et overvågningskamera op i dit hjem eller på din grund. 

Hvad må jeg overvåge med mit overvågningskamera?

Overvågningskameraer er blevet superpopulære og har gjort det nemmere end nogensinde at sikre hjemmet. Men har du styr på, hvad du må filme, og hvornår du skal skilte med dine kameraer?

Med de nye generationer af overvågningskameraer til private hjem, er det blevet lettere og billigere end nogensinde at sikre hjemmet med effektiv overvågning. 

Moderne overvågningskameraer er trådløse og installeres nemt via en app til din smartphone, så du kan følge med fra mobilen, uanset hvor du er.

Men hvis du ikke kender reglerne risikerer du at bryde loven. 

> Lige nu kan du et udendørs WiFi-smart kamera som gave, når du køber 2 numre af Komputer for alle for 149 kr. Se mere her.

Må jeg overvåge på egen grund?

Det er nærliggende at tro, at du må filme, som du har lyst på egen matrikel, men også her er der regler at tage hensyn til. 

Ifølge den såkaldte tv-overvågningslov, som Datatilsynet fører tilsyn med, må du gerne overvåge din egen grund, men du skal være opmærksom på, hvor din grund præcist går til. 

Kommer du til at få lidt af fortovet eller naboens have med i billedet, er overvågningen ulovlig - og det gælder uanset, om du gemmer videoklippene eller blot logger på mobilen og ser billederne direkte.

Overvågningskamera

Hvis dit overvågningskamera på din egen grund fanger postbuddet, skraldemanden eller pakkebuddet, skal du skilte med det. Ellers er det ulovlig overvågning, og så kan politiet ikke bruge overvågningen, hvis det bliver aktuelt. 

© Shutterstock

Pas på postbuddet

Selv, hvis du kun optager på egen grund og ikke får noget af fortovet med, er overvågningen også ulovlig, hvis den foregår på steder med "almindelig færdsel," og du ikke har gjort opmærksom på det.

Det betyder på jævnt dansk, at du ikke må filme stien op til huset, hvis fx postbuddet eller skraldemanden bruger den, uden at skilte med det.

Skiltene kan du selv lave - eller fx købe dem her. De kan også have en præventiv effekt, fordi mange tyve formentlig vil fravælge et hus med videovervågning.

Må jeg dele billederne på Facebook?

Du er måske selv stødt på butiksindehavere, som på Facebook søger gerningsmænd til fx tyveri eller hærværk med overvågningsbilleder, men det er faktisk ulovligt.

Man må ikke dele sine overvågningsbilleder med andre end politiet - med mindre politiet giver dig specifik tilladelse til det.

Reglerne gælder uanset, om du deler billederne på din egen Facebook-væg eller i en lukket gruppe. Bryder du reglerne, risikerer du et bødeforlæg på 5.000 eller 10.000 kroner.

Hvorfor er lovlig overvågning vigtigt?

Lovligheden af din overvågning kan have stor betydning, hvis du fx får indbrud og vil overdrage optagelserne til politiet.

Hvis optagelserne i sig selv er ulovlige, kan de ikke bruges i en retssag mod tyven.

Derfor er det bedre at sikre, at optagelserne ikke filmer offentlige steder, allerede før et eventuelt indbrud finder sted.

Du kan selv læse mere om reglerne her.

Overvåg let og billigt dit hjem

Så længe du overholder reglerne, er der intet i vejen for, at du sætter et overvågningskamera op hjemme i stuen. Og det er både let og billigt at komme i gang. 

Når du har kameraet i hånden, skal du blot downloade en app, tilslutte kameraet strøm og koble det til dit trådløse netværk. Det tager kun få minutter, og så kan du kigge med døgnet rundt, uanset hvor i verden, du befinder dig. 

Du kan også sætte flere kameraer op fx i stuen, redskabsskuret og indkørslen, så du kan overvåge flere steder med den samme app. Det er supersmart - og meget nemt at gå til.

>  Få et overvågningskamera som gave med 2 numre af Komputer for alle for 149 kroner - se mere her 

Hvis du allerede er abonnent på Komputer for alle, kan du købe overvågningskameraet med rabat på Moreshop.dk. (så længe lager haves) 

Måske er du interesseret i ...