Tilbage i 90'erne var blandt andre Paint Shop Pro og Corel Draw nogle af de førende programmer til billedbehandling.
Siden har der været en løbende udskiftning i de mest udbredte billedprogrammer, ligesom valget af filformater til billederne har ændret sig.
Derfor modtager vi ofte henvendelser fra læsere, der har gamle billedfiler liggende i formater, som Windows i dag ikke kan læse - og det program, de brugte i tidernes morgen, eksisterer ikke længere.
Ofte opdager du de ellers glemte filformater, når du i en oprydning finder gamle disketter og cd'er med sikkerhedskopier fra svundne tider. Og så er det dybt frustrerende, at du ikke kan åbne og gense filerne, fordi du ikke længere har det oprindelige program.
Kan åbne masser af gamle billeder
I Fordelszonen på Komputer for alles hjemmeside finder du netop nu programmet RIOT, som egentlig er beregnet til at komprimere billeder, så de fylder mindre.
RIOT er dog også i stand til at åbne en imponerende mængde forskellige billed-filtyper, så det kan i mange tilfælde være din redning, hvis du har fotografier, som du ellers ikke kan åbne.

Her ses et udpluk af de mange billed-formater, som RIOT kan åbne.
Når du har åbnet billedet i RIOT, skal du blot indstille programmet til at lave så lille en komprimering som muligt, så du kan bevare det originale fotografi.
Komprimér billederne og spar plads
I Komputer for alle 13/2020 kan du læse, hvordan du bruger RIOT til at skabe mindre kopier af dine billeder uden synligt kvalitetstab.
Når filerne gemmes i en mindre filstørrelse er de mere velegnede til at sende med mail eller lægge på en hjemmeside.
> Du finder programmet og en grundig vejledning på dansk i Fordelszonen her