Savner du at se dine børnebørn smile eller høre din søsters stemme, selvom hun bor i den anden ende af landet – eller måske i udlandet?
Med Microsoft Teams er det lettere end nogensinde før at holde kontakten med familie og venner. Hvad enten det er en hurtig chat, et hyggeligt videoopkald eller et længere samtalemøde, giver Teams dig værktøjerne til at være tæt på – selv når I er langt fra hinanden.
I vores lille e-bog viser vi, hvordan du med få klik kommer i gang med at bruge Teams – helt gratis.
Har du Windows 11, ligger programmet allerede klar på din computer, og med din eksisterende Microsoft-konto er du hurtigt i gang. Selv hvis du bruger Windows 10, tager installationen kun få minutter. Også fra mobilen eller fra en fremmed pc er det let at koble sig på et digitalt møde.
Skift hurtigt fra Skype til Teams
Hvis du er vant til Skype, som ikke længere fungerer, bliver overgangen til Teams let.
Microsoft Teams overtager nemlig stafetten, og dine Skype-kontakter følger automatisk med over. Du skal blot logge ind – og så er du klar til at chatte, ringe og videoopkalde.
E-bogen guider dig trin for trin gennem opsætning, tilføjelse af kontakter og start af samtaler. Du lærer, hvordan du med ét klik starter en videosamtale, deler skærm eller sender en besked. Og med automatisk synkronisering til Outlook er dine kontakter allerede ved hånden.