Windows 11
Installation:

Du kan også få Windows 11. Men første skal du foretage nogle valg under installationen.

Sådan installerer du Windows 11

Skal Microsoft have adgang til dine private data? Hvad med et ekstra tastaturlayout? Det er nogle af de valg, du skal træffe, når du installerer Windows 11.

6. januar 2023 af Steffen Nielsen

Windows 11 har for alvor fået vind i sejlene, og måske er du også snart på vej til at skifte til den nye Windows-udgave.

Det kan du enten gøre ved at takke ja til tilbuddet om opgradering i Windows 10's brugerflade eller ved at installere systemet forfra fra en USB-nøgle.

Den første metode kan du læse om her, og den anden har vi gennemgået i en længere artikel i magasinet Komputer for alle nummer 2/2023, hvor vi også kommer ind på, hvordan du omgår de strenge hardware-krav til Windows 11. 

> Læs artiklen "Nu kan du alligevel få Windows 11" i Fordelszonen her

Sådan træffer du dine Windows 11-valg

I begge tifælde skal du træffe nogle valg, når selve installationen går i gang. 

Ved installation fra USB sker det umiddelbart efter, at du har valgt den harddisk, systemet skal installeres på. Trinene gennemgår vi her.

  1. Vælg først Dansk/Danmark efter genstarten.
  2. I det næste vindue skal du vælge dansk tastaturlayout.
  3. Du bliver spurgt, om du vil tilføje endnu et tastaturlayout. Hvis du kun skrive på dansk, skal du blot springe over dette punkt.
  4. Efter en kort ventetid skal du vælge, om du vil bruge pc'en til privat brug eller arbejde. Det afhænger helt af dine behov.
  5. Nu skal du logge ind på din Microsoft-konto. Det er en god ide for at få det fulde udbytte af Windows 11.
  6. Dernæst skal du tage stilling til, hvad Microsoft må vide om dig, fx pc'en placering, hardware-konfiguration og så videre. Hvis du vil være på den sikre side, kan du slå alle disse elementer fra. Der er altid mulighed for at slå dem til senere, når du er kommet i gang i Windows 11.
  7. Nu vil der gå et par minutter mere. Herefter vil Windows 11 åbne, og du vil se det flotte nye Windows 11-Skrivebord. 

Bemærk, at anvisningerne kan variere alt efter, præcis hvilken version af Windows 11 du installerer.

Læs også: Nu får du faner i Stifinder i Windows 11 

Kom godt i gang med Windows 11

Som ny Windows 11-bruger får du helt sikkert brug for inspiration til det nye systemet. 

Vi anbefaler, at du slår et smut forbi vores Windows 11-sektion her på hjemmesiden, hvor du finder masser af artiklen om Windows 11.

Du kan også finde inspiration i vores komplette guide "Velkommen til Windows 11," hvor vi over 14 lærerige afsnit gennemgår alverdens funktioner og indstillinger i Windows 11.

Husk også at hente alle sikkerhedsprogrammerne i Komputer for alles sikkerhedspakke, så du er godt sikret mod virus, malware osv. 

Læs også: Windows 11 beskytter mod phishing

Måske er du interesseret i ...