Der er mange fordele ved at have en konto hos Microsoft.
Blandt andet giver en Microsoft-konto adgang til alle Microsofts gratis værktøjer på nettet.
Det gælder blandt andet Word, Excel og Powerpoint. Altså værktøjer og programmer, som du ellers er vant til betale i dyre domme for i Office-pakken.
Men har du en Microsoft-konto, får du altså adgang til online-versionen af Office-pakken, der udover Word, Excel og Powerpoint også indeholder Onenote, Onedrive og værktøjet To Do, som du kan bruge til at lave smarte to-do-lister.
> Læs også: OneDrive: Nye funktioner til populær lagringstjeneste
Sådan opretter du en Microsoft-konto
Vi kan derfor kun anbefale, at du opretter en konto hos Microsoft.
Det er heldigvis ganske enkelt at gøre. Det foregår på følgende måde:
- Start oprettelsen ved at besøge denne hjemmeside. Klik på teksten Opret en Microsoft-konto for at komme i gang med registreringen.
- Indtast nu din email. Det kan fx være din gmail-adresse eller en hvilken som helst andet adresse. Klik så på Næste.
- Indtast nu den adgangskode, du vil have, og klik så på Næste.
- Vælg nu land og fødselsdato og klik på Næste.
- Du modtager nu en kode på den email, du angav tidligere. Den skal du kopiere og indsætte i feltet. Klik så på Næste.
- Løs nu opgaven, som skal vise, at du ikke er en robot.
- Nu bliver din konto oprettet.
Vil du nu prøve Microsofts gratis kontor-pakke, der følger med din nye Microsoft-konto, skal du besøge hjemmesiden www.office.com.