iPhone 16 - derfor skal du købe Apples nye telefon

Apple er klar med iPhone 16, som byder på både hardware- og software-nyheder. Se her, om Apples nye mobil er noget for dig.

iphone 16

Den nye iPhone 16 har funktionen Camera Control, som er en ny, fysisk knap.

Det er ikke nogen nem opgave, Apple er på.

Hvert eneste år skal virksomheden genopfinde en af deres mest populære og bedst sælgende produkter nogensinde, som skal udkomme i en ny version - nemlig Apples iPhone.

Og når den nye iPhone kommer, er hele verdens øjne rettet mod Cupertino i Californien, hvor Apple har sit imponerende hovedsæde, og hvor telefonen bliver lanceret - og forleden kunne Apple så præsentere årets nyheder - fire nye iPhone 16-modeller.

LÆS OGSÅ: Nu får Apple-ID nyt navn

Kameraknap har skjulte funktioner

Selvom iPhone 16 ligner forgængeren, og generationerne før den, er der en væsentlig forskel, som Apple selv brugte en del energi på at fremhæve ved præsentationen forleden.

På telefonens højre side er der nemlig kommet en ekstra knap, som du kan bruge, når du skal tage billeder med telefonen. Altså på samme måde, som du kender det fra et "rigtigt" kamera.

Du vil kunne trykke let på knappen for at låse fokus og eksponering, og trykker du knappen helt ned, tager telefonen et billede.

Knappen fungerer dog ikke kun som en kameraknap, men kan også bruges til at eksempelvis at zoome ind og ud når du bevæger fingeren hen over knappen. Den nye kameraknap er at finde på både den normale iPhone 16 og iPhone 16 Pro-modellen.

Kameraet er også blevet opgraderet, så det nu er udstyret med en ultravidvinkel-sensor på 48 megapixels og mulighed for at filme 120 FPS i 4K-opløsning.

iphone 16 camera control

Den nye iPhone 16 har funktionen Camera Control, som er en fysisk knap, du kan bruge til at zoome og til at tage billeder.

© Apple

Kunstig intelligens lader vente på sig

Udover den nye kameraknap er der en række mindre forbedringer på den nye iPhone 16 i forhold til iPhone 15.

Skærmene er lidt større, telefonerne har fået en ny og hurtigere CPU og så er batteritiden ifølge Apple også forbedret i forhold til forrige generation.

LÆS OGSÅ: Apple Intelligence: Nu får iPhone også kunstig intelligens

Til præsentationen fremviste Apple også deres længe ventede bud på en kunstig intelligens. Den har fået navnet Apple Intelligence, og den kan mange af de samme ting, som lignende AI-værktøjer hos Google og Samsung kan.

Apple Intelligence kan nemlig hjælpe dig med at skrive en tekst eller omformulere den, den kan skabe billeder ud fra en prompt, og så kan den ved hjælp af telefonens kamera fortælle dig, hvad du kigger på.

iphonwe 16 farver

Den nye iPhone 16 kommer i nye farver.

© Apple

Apple Intelligence bliver tilgængeligt på iPhone 15 og iPhone 16, men bliver dog først tilgængeligt senere på året sammen med softwareopdateringen iOS 18.

I første omgang bliver Apple Intelligence dog ikke tilgængeligt iEU på grund af EU-regler i Digital Markets Act. .

Du skal altså ikke købe en iPhone 16 på grund af Apple Intelligence-funktionen, da den stadig har temmelig lange udsigter.

Hvornår kommer iPhone 16?

Den nye iPhone 16 bliver tilgængelig i Danmark fra 20. september 2024.

Den kommer i fire forskellige modeller: iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro og iPhone 16 Pro Max.

Prisen starter ved 7.499 kroner for iPhone 16 med 128 GB. iPhone 16 Plus med 128 GB kommer til a koste 8.499 kroner.

iPhone 16 Pro med 128 GB kommer til at koste 9.499 kroner, mens den største og dyreste variant iPhone 16 Pro Max med 1 TB lander omkring 15.499 kroner.

iPhone 16 bliver er dermed en smule billigere end iPhone 15 var, da den blev lanceret i 2023.

Ser frem til større opdatering

Hvis du allerede har en iPhone, er der spændende nyheder på vej med den store iOS 18-opdatering i løbet af efteråret.

Her får du blandt andet mere frihed til atinstallere nye apps og vælge dine egne favoritter som standardapps.Du får også mulighed for at hente apps fra andre steder end Apples App Store.

Og så får du den smarte funktion,som skal afhjælpe køresyge.