iPhone 14 og iPhone 14 Pro kommer i to flotte udgaver på henholdsvis 6,1 og 6,9 tommer.
iPhone 14:

iPhone 14 og iPhone 14 Pro kommer i to flotte udgaver på henholdsvis 6,1 og 6,9 tommer. 

© Apple

Her er den nye iPhone 14

Apple har lanceret to nye telefoner med spændende design og et nyt kamera. Men du skal have den store tegnebog frem, hvis du skal investere i de nye Apple-produkter. Vi har kigget nærmere på de tre nyheder.

Apples nye iPhone-flagskib hedder iPhone 14 Pro. 

Telefonen samt søstermodellen iPhone 14 blev lanceret ved et stort, længe ventet, event med over 1.000 tilskuere, som blev afholdt i Cupertino i Californien onsdag d. 7. september. 

De fremmødte blev præsenteret for de to telefoner samt smarturet Apple Watch Ultra. 

Begivenheden blev naturligvis streamet på internettet, og du kan se hele showet her

I denne artikel ser vi på de tre mest spændende produkter fra Apples store event. 

Spændende kameramodul i iPhone 14 Pro

Lanceringens nye topmodel er iPhone 14 Pro, som byder på flere interessante nyheder. 

Først og fremmest leveres iPhone 13's afløser med processoren A16 bionic, som skulle være noget hurtigere end iPhone 13's A15 bionic uden at Apple dog kom med præcise tal på forskellen.

Vi ved således endnu ikke, om den forbedring er noget, du som iPhone-bruger vil kunne mærke i dagligdagen, men du vil helt sikkert lægge mærke til en overraskende designdetalje. 

Området med de tre kameraer på telefonens bagside, er nemlig dynamisk, og kan ændre form.

> Læs også: Nye kameratricks og hurtig skærm: Her er iPhone 13

Iphone 14 Pro
Iphone 14 Pro

Iphone 14 Pro har et bemærkelsesværdigt kamera-panel, som kan ændre form.

© Apple

Avanceret kamera og altid-tændt skærm

I følge Apple er telefonens hovedkamera i øvrigt et af de bedste i en mobiltelefon nogensinde, og på hele 48 megapixel. 

Samtidig tilbyder iPhone 14 Pro et såkaldt Always On-display (altid-tændt skærm) samt relaterede muligheder for selv at indrette startskærmen efter sin smag med widgets.

> Læs her, hvor begejstrede vi var for den første iPhone for 15 år siden

Du kan se den nye iPhone 14 Pros øvrige kvaliteter demonstreret i videoen herunder fra Apple.

Valutakurser gør telefonerne dyrere

Som nævnt kommer Apples telefoner i to forskellige udgaver: iPhone 14 og iPhone 14 Pro.

Begge udgaver fås tillige i en stor udgave (kaldet Max eller Plus), hvor skærmen er på 6,7 tommer i stedet for 6,1 tommer.

I alle tilfælde skal du have fat i de helt store pengesedler. 

Apple har ganske vist meldt ud, at iPhone 14 ikke vil blive dyrere end de tilsvarende iPhone 13-modeller, men det løfte holder desværre ikke i Danmark. På grund af valutakurserne bliver de nye modeller betydeligt dyrere end 13'erne. 

iPhone 14 Pro vil således koste fra 10.499 kroner (11.499 kr. for Pro Max) mens basis-udgaven iPhone 14 fås fra 8.299 kroner (9.299 for den store Plus-udgave). 

Priserne afhænger tillige af størrelsen på telefonens indbyggede lager.

Se telefonerne præsenteret på Apples hjemmeside her.

Smartur til ekstremsport

Ud over iPhone 14-modellerne kunne Apple præsentere det robuste Smart Watch Ultra, som, hvis man skal tro Apples præsentation, først og fremmest appellerer til dig, der tilbringer det meste af livet på vej op ned ad alpetoppe. 

Smart Watch Ultra, som du kan se i aktion her på Apples hjemmeside koster fra 7.799 kroner, men så får du også et ur, der er udviklet med ekspertise af verdens førende ekstremsportsudøvere. 

Læs også: Det bliver nemmere at reparere din iPhone 

Apple Smart Watch Ultra koster cirka omkring 7.799 kroner.  Cirka det samme som den nye iPhone 14.
Apple Smart Watch Ultra:

Apple Smart Watch Ultra koster omkring 7.799 kroner. Cirka det samme som den nye iPhone 14. 

© Apple:


Apple Smart Watch Ultra indeholder en sirene på 86 decibel (!), kan måle EKG, kropstemperatur og søvnrytme, og så ringer funktionen "crash detection" til alarmcentralen, hvis du fx er i et trafikuheld. 

Batteritiden er på op til 60 timer, hvilket burde være nok til at bestige Mont Blanc og komme trygt ned med uret igen.

> Læs også: Hvad er et smartwatch? Og hvilket skal jeg vælge?

Apple launch iphone 14

Apple præsenterede iPhone 14-modellerne ved en store event online. 

© Applw

Måske er du interesseret i ...