OnePlus Nord er den bedste billige 5G-telefon, vi har testet.
OnePlus Nord

OnePlus Nord er den bedste billige 5G-telefon, vi har testet.

© OnePlus

Her er de billigste 5G-telefoner

5G-mobilnetværket er åbnet, og din næste telefon skal selvfølgelig kunne bruge det nye, hurtige netværk. Vi har fundet frem til tre billige 5G-telefoner.

13. november 2020

5G er over os! 

Det nye, lynhurtige mobilnetværk åbnede i begyndelsen af september, og det bliver hele tiden udbygget. En meningsmåling, som Samsung har fået foretaget hos analyseinstituttet YouGov, viser, at 30 procent af danskerne mener, at det er vigtigt, at deres næste telefon har 5G-forbindelse.

> Læs også: 5G: Lynhurtigt netværk på vej til Danmark

Indtil videre er 5G blevet målt til at være omkring fire gange så hurtigt som forgængeren 4G, men efterhånden som netværket bliver udbygget med flere antenner og nye frekvenser, så bliver hastigheden endnu højere.

Mange billige 5G-mobiler på hylderne

Derfor er der ingen tvivl om, at vores næste telefon skal være en 5G-model.

Den slags var temmelig dyre, da de første 5G-telefoner dukkede op i butikkerne, men heldigvis er priserne faldet hurtigt, og i dag kan du finde 5G-telefoner til under 3.000 kroner.

> Læs også: Stor test: 5G er ganske ufarligt

Vi har fundet tre af de billigste 5G-telefoner frem her:

1. OnePlus Nord
2. Samsung Galaxy A42 5G
3. Huawei P40 Lite 5G

1. OnePlus Nord

OnePlus Nord er den bedste billige 5G-telefon, vi har testet. Den har næsten samme ydelse som en toptelefon, men prisen er kun omkring det halve.

Pris lige nu (uden abonnement): 3.295 kroner.

Læs vores test af OnePlus Nord i Testzonen her.

2. Samsung Galaxy A42 5G

Udover muligheden for 5G-forbindelse har Galaxy A42 5G en stor super AMOLED-skærm på 6,6 tommer og et batteri på 5.000 mAh til at holde den kørende. Batteriet lades op med 15 watt hurtigopladning.

Pris lige nu (uden abonnement): 2.699 kroner.

Billig 5G-telefon: Samsung Galaxy A42 5G
Samsung Galaxy A42 5G

Samsungs Galaxy A42 har 5G-netværk. Og så er den faktisk forholdsvis billig.

© Samsung

3. Huawei P40 Lite 5G

Huaweis P40-serie er fremragende telefoner, og der er også 5G i den billige P40 Lite 5G. Du skal dog huske at være opmærksom på Huaweis problemer med at bruge Googles apps.

Pris lige nu (uden abonnement): 2.894 kroner.

Læs mere om Huaweis manglende Google-apps her.

Vi har tidligere kigget på alle de telefoner, som er klar til 5G-netværket. Dem kan du se nærmere på her.

Måske er du interesseret i ...