Apple Watch Series 6
Apple Watch Series 6

Dette intelligente ur var et af de nye produkter, der tirsdag blev præsenteret af Apple. 

© Apple

Apple præsenterer nye ure og iPads

iOS 14, to nye ure og to nye iPads var blandt de nye præsentationer ved tirsdagens Apple-event. iPhone 12 må vi vente på lidt endnu.

Apple har netop afholdt et større event, hvor det verdenskendte teknologifirma præsenterede en række nye produkter og tjenester.

Den længe ventede iPhone 12 valgte Apple ikke at præsentere, så du må altså vente lidt endnu med at høre mere om den kommende smartphone.

Til gengæld blev der præsenteret nye intelligente ure og to nye iPads.

LÆS OGSÅ: Apple lancerer billig iPhone med masser af power

Watch Series 6: To nye ure fra Apple

Apple lagde ud med at præsentere et nyt intelligent ur. 

Det drejer sig om Watch Series 6, som er det dyreste ur i Apples serie med ure, men det er der måske en god grund til. For ifølge Apple kan uret på sølle 15 sekunder måle iltmætningen i dit blod.

Apple Watch Series 6 kan måle iltmætningen blodet ved at analysere dit blods farve, som indikerer, hvordan din iltmætning er. 

Uret forventes at få en startpris på cirka 3299 kroner.

Apple præsenterede også det billigste ur i serien i form af Watch SE. 

Så hvis du er interesseret i et intelligent ur til at hjælpe dig med motionen, er Watch SE med en startpris på 2299 kroner måske noget for dig.

LÆS OGSÅ: Dit smartwatch kan afsløre diabetes og forhøjet blodtryk

Nye iPads uden store overraskelser

Apple er også klar med nye iPads. iPad Air har nemlig fået en overhaling og ligner nu mere iPad Pro i designet. 

Den har også fået fingeraftrykslås, og så understøtter den nye iPad Air den nyeste generation af Apples pen til trykfølsomme skærme samt Magic Keyboard-tastaturet.

Apples originale iPad har også fået en opgradering og er nu i 8. generation. Tabletten har fået en ny processor, men ellers er der ikke meget at skrive hjem om her.

Den nye iPad Air skal du regne med at betale mindst 4999 kroner for, mens den 8. generation af iPad har en startpris på 2799 kroner. 

LÆS OGSÅ: Endelig: Nu får iPad en længe ventet funktion

Sender nyt iOS 14 ud med det samme

Apple valgte desuden at straksaffyre den nye version af styresystemet iOS 14, som sendes ud til brugerne allerede dagen efter eventet. 

Det har har givet anledning til en del debat på nettet blandt nogle af de mange app-udviklere, som troede, iOS 14 kom i næste uge, og som nu ikke kan nå at få deres apps klar til tiden. 

Vi har tidligere skrevet om nyhederne i iOS 14 her

Måske er du interesseret i ...