Farveudvalget i iPhone SE 2020 er til at overse: Sort, hvid og rød.
iPhone SE 2020

Farveudvalget i iPhone SE 2020 er til at overse - du kan vælge mellem sort, hvid og rød.

© Apple

iPhone SE 2020: Her er Apples billigste iPhone

Den nye iPhone SE giver dig mange af de samme muligheder som de dyreste iPhones, men den koster kun cirka 3.700 kroner.


Er du træt af dyre kæmpetelefoner? 

Og foretrækker du iPhone frem for det store udvalg af Android-telefoner? 

Så kan den nye 2020-model af iPhone SE være lige noget for dig.

Specifikationerne i den nye iPhone SE minder lidt om iPhone 11, men iPhone SE 2020 er noget mindre med en 4,7 tommer skærm Retina HD-skærm i forhold til iPhone 11's 6,1-tommer skærm.

Kraftfuld iPhone til spotpris

Processor og hovedkamera er det samme i de to telefoner. Det betyder, at denne billige mobil er ligeså kraftig som mange, dyrere topmodeller på markedet. 

Begge optager video i 4K, og selvom iPhone 11 og 11 Pro har bedre kamerafunktioner, tager kameraet i den nye iPhone SE også fremragende billeder.

Der er til gengæld stor forskel på prisen. 

Den billigste udgave af iPhone 11 koster 6.299 kroner, mens du kan få iPhone SE med 64 gigabytes lagerplads til 3.699 kroner. 

Den dyreste udgave af iPhone SE med 256 gigabytes koster 5.099 kroner.

> Læs mere om iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max her

> Læs vores test af iPhone 11 i Testzonen her

iPhone SE 2020 - lækkert design
iPhone SE 2020

iPhone SE har et design med aluminium i flykvalitet og holdbart glas med sort forside og fås i sort, hvid og rød. Den tåler vand og støv med en IP67-klassificering som vandafvisende ned til 1 meter i 30 minutter.

© Apple

Trådløs opladning og vandafvisende

Som noget lidt specielt i en telefon i denne forholdsvis lave prisklasse, så er den nye udgave af iPhone SE udstyret med trådløs opladning.

iPhone SE er desuden vandafvisende ned til 1 meters dybde i 30 minutter.

Du må dog "nøjes" med touchID, hvor du låser mobilen op med din finger, da iPhone SE ikke har FaceID som topmodellerne.

Du kan købe iPhone SE 2020 på Apples hjemmeside og hos de fleste telefonselskaber allerede nu.

> Læs også: Sådan gør du din iPhone helt sikker - uden ekstra apps

I denne video kan du se Apples egen præsentation af iPhone SE 2020:

iPhone SE 2020 specifikationer:

  • Processor: A13 Bionic 
  • Skærmstørrelse: 4,7 tommer
  • Opløsning: 1334 x 750 pixels
  • Lagerplads: 64, 128 eller 256 gigabytes
  • Hovedkamera: 12 megapixels, blændeåbning på ƒ/1,8
  • Frontkamera: 7 megapixels
  • Vand- og støvtæthed: IP67-klassificeret
  • Trådløst netværk: Wi-Fi 6
  • Styresystem: iOS 13
  • Mål: 138,4 x 67,3 x 7,3 mm 
  • Vægt: 148 gram

Måske er du interesseret i ...