Tag Googles adgangskodetjek
Adgangskodetjek:

Tjek de adgangskoder, du har gemt i din Google-konto, og få let adgang til at ændre dem, hvis de ikke længere er sikre. 

Tag Googles adgangskodetjek

Gennemgå alle de koder, du har gemt på dine Google-konto, og se, om de har været genstand for læk på nettet. Google adgangskodetjek er et fremragende sikkerhedsværktøj, som alle bør kende til.

Der går næppe en uge, uden der er nyheder om nye store læk af kodeord.

Store internettjenester hackes, og hackerne får fingre i koder og andre sårbare oplysninger fra almindelige brugere. Måske også dig?

Det kan du i sagens natur ikke gøre meget for at forhindre. Men du kan afbøde virkningen ved jævnligt at tjekke dine koder og se, om de har været genstand for læk.

Google har et fremragende værktøj til formålet.

Alle de koder, du har gemt i din browser, løbes igennem, og du får at vide, hvis koderne har været del af et læk. Men ikke nok med det, du får også direkte links til at ændre koderne.

> Læs også: Sådan retter du dine gemte oplysninger i Chrome

Sådan tjekker du dine kodeord

Du er i hurtigt igang med tjekke dine koder på følgende vis:

  • Besøg først Googles adgangskode-administrator. Her får du et langt overblik over alle de koder, der er gemt i din browser på din Google-konto.
  • Klik dernæst på Gå til Adgangskodetjek, og vælg Tjek adgangskoder i næste vindue.
  • Bekræft kodeordet til din Google-konto i næste vindue
  • Nu får du et overblik over dine usikre kodeord. Klik på den lille pil for at se nærmere.

Google Adgangskodetjek
Skift kode:

Du får et  direkte link til de hjemmesider, hvor du bør skifte din adgangskode med det samme.

Sådan ændrer du et kodeord

Nu kan du se en liste over tjenester, hvor dit kodeord har været genstand for læk. 

I alle tilfælde, er der et direkte link til tjenesten, så du kan ændre dit kodeord. Som regel føres du til tjenestens hovedside, hvor du så skal logge ind og finde det sted, hvor du ændrer koden. 

Løb hele listen igennem, og sørg for at ændre kode ved alle berørte tjenester. Så ved du, at hackere med dit gamle kodeord ikke får uautoriseret adgang til dine konti.

> Læs også: Eksperternes gode råd til et perfekt kodeord

Måske er du interesseret i ...