Lav det perfekte kodeord
Kodeord

Det er måske ikke så overraskende, men et kodeord som denne bør du holde dig langt fra.

© Shutterstock

Eksperterne: Lav det perfekte kodeord

Et godt kodeord kan være svært at finde på og endnu sværere at huske. Komputer for alle har derfor fået hjælp fra tre sikkerhedseksperter, der giver dig de bedste tips til at lave det perfekte kodeord.

Et stærkt kodeord er noget af det vigtigste, når det kommer til it-sikkerhed.

Men det kan være svært at finde på et tilstrækkeligt godt kodeord, og for mange af os er det ofte vanskeligt at huske kodeordet efterfølgende.

Derfor har vi bedt om hjælp fra tre eksperter på området. 

De løfter sløret for, hvordan du laver et stærkt kodeord og dermed sikrer dig et godt udgangspunkt, når du skal beskytte dig mod hackernes hærgen.

Det gode kodeord: Lav det langt

Komputer for alle har spurgt tre sikkerhedseksperter, hvordan man laver det perfekte kodeord.

En af dem er David Jacoby fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky. Til dagligt er han vicedirektør i Kasperskys europæiske analyseafdeling kaldet GReAT.

David Jacoby peger på, at sværhedsgraden af din adgangskode ikke afgøres af, hvor tilfældig den er, men hvor svær den er at knække. I den forbindelse har David Jacoby følgende gode råd til dig:

“Længden er vigtig. Kodeordet skal helst op og ramme 10 til 12 tegn. Desuden skal alle adgangskoder være unikke, og du bør derfor have forskellige adgangskoder til forskellige konti,” forklarer David Jacoby.

LÆS OGSÅ: Sådan sender du en topsikker e-mail med kodeord

Brug specialtegn i dit kodeord

At koden skal være lang bliver bakket op af Per Söderqvist. 

Han er sikkerhedsekspert hos antivirusfirmaet Sophos, og foruden en god længde er det ifølge ham også vigtigt at inddrage specialtegn:

“Koden bør indeholde små og store bogstaver, tal og specialtegn som eksempelvis &, # og !,” siger han og tilføjer:

“Jeg ville også anbefale ikke at lave et kodeord, der starter med et stort bogstav og slutter med et specialtegn, for eksempel Password!. Prøv i stedet at gøre det så tilfældigt som muligt og prøv at undgå kendte ord”, er rådet fra Per Söderqvist.

> Du kan også får hjælp til et sikkert kodeord med en passwordgenerator. Det kan du læse mere om her.

Koden skal ikke være svær at huske

Ifølge David Jacoby behøver dit kodeord ikke nødvendigvis være et kompliceret et af slagsen. Det vigtigste er, at det er svært at gætte, og at du kan huske det:

“Når man ser på det fra et sikkerhedsperspektiv snarere end en hackers perspektiv, behøver en stærk adgangskode ikke at være helt kompleks og derfor utroligt vanskelig for dig at huske,” siger David Jacoby fra Kaspersky.

Det kan ikke desto mindre være svært at huske kodeord med en længde på mindst 10 tegn, og som har specialtegn, tal og små og store bogstaver i sig. 

Men det findes der heldigvis en løsning på.

LÆS OGSÅ: Er browserens password manager sikker?

Sådan husker du et godt kodeord

Hvis du har svært ved at huske de stærke kodeord, har Komputer for alles tredje sikkerhedsekspert et godt fif. 

Jørgen Letager Hansen, seniorsikkerhedsarkitekt hos KMD, forklarer, hvordan han laver et stærkt kodeord:

“Et godt kodeord er et kodeord, du selv kan huske, men som ingen andre på nogen måde kan udregne. Jeg gør nogle gange det, at jeg bruger vrøvlesætninger, hvor jeg tager forbogstaverne og danner mit kodeord ud fra,” siger Jørgen Letager Hansen og uddyber:

“For eksempel kan ‘Jens Hansen har en bondegård!’ blive til ‘JE-HAh1bg!’. Det vigtigste er, at du selv kan huske det, så du ikke skriver det ned et sted på pc'en,” forklarer Jørgen Letager Hansen, seniorsikkerhedsarkitekt hos KMD.

> Du kan også bruge programmet Lastpass til at hjælpe dig med at huske dine kodeord. Du finder det i Fordelszonen her.

Få flere gode råd i Komputer for alle

I Komputer for alle blad 14/2021 kan du få endnu flere gode råd til at sikre din pc. 

Faktisk kan du få en fuldstændig sikker computer på intet mindre end 10 minutter ved at følge seks gode råd fra eksperten og med lidt hjælp for en række programmer i Fordelszonen.

> Du finder artikel og programmer i Fordelszonen her

Hvis du er abonnent på Komputer for alle, kan du læse en PDF-version af artiklen, der viser, hvordan du sikrer din pc på 10 minutter, ved at følge dette link.

Er du endnu ikke abonnent, kan du blive det ved at klikke her.

Måske er du interesseret i ...