Opret Google konto

Googles mange tjenester virker på alle dine enheder, når du logger ind med din Google-konto.

© Shutterstock

Sådan opretter du en Google-konto

Det tager ikke mange minutter at oprette en Google konto, så du kan gøre brug af Googles mange gratis tjenester. Her hjælper vi dig igennem oprettelsen.

Få klik og slag i tastaturet - og vupti! Så har du din helt egen Google-konto og kan bruge tjenester som Gmail, lagertjenesten Google Drev og hele den store pakke af internetbaserede kontorprogrammer.

Og så er det endda ganske gratis at oprette en Google-konto.

Opret en Google konto med få klik: 

  1. Klik på følgende link for at starte oprettelsen af en Google konto.
  2. Udfyld felterne med navn, efternavn, brugernavn og adgangskode. Når du har udfyldt alle felterne, klikker du på Næste.
  3. Indtast nu telefonnummer og mail til gendannelse (valgfrit - men vi anbefaler, du gør det). Indtast fødselsdato og dit køn. Tryk Næste.
  4. Har du indtastet et telefonnummer, tryk så Send og du vil nu modtage en seks-cifret bekræftelseskode. (Har du ikke indtastet telefonnummer kommer du direkte til trin 7.)
  5. Indtast koden og tryk Bekræft.
  6. Nu skal du vælge, om Google må anvende dit telefonnummer i forbindelse med forskellige tjenester. Vi anbefaler, du siger ja, da du så fx kan lave videoopkald mv. Du kan også vælge at springe over dette trin. Tryk Ja tak.
  7. Nu skal du sætte flueben ved "Jeg accepterer servicevilkår..." samt "Jeg er indforstået med..."
  8. Tryk på knappen Opret Konto og vælg herefter bekræft.
  9. Din nye Google-konto er nu oprettet, og du bliver automatisk sendt til din nye Gmail-konto.

Få flere tips til din e-mail her

Sådan bruger du din Google konto

Når du har oprettet din Google konto vil du få adgang til de mange forskellige funktioner, når du logger dig ind i Google Chrome.

Når du er logget ind på din Google konto, har du alle dine programmer, bogmærker, historik osv. samlet. Hvis du logger ind med samme konto på din mobiltelefon, får du adgang til alle de samme ting herfra også.

Du finder programmerne ved at åbne Google Chromes startside og klikke på ikonet med ni firkanter øverst i højre hjørne. Bemærk, at du kan vælge "mere" nederst i drop down-menuen, hvis alle funktionerne ikke er synlige. 

Opret Google konto

Når du er logget ind på din Google konto, kan du finde de mange tjenester, du har adgang til, ved at klikke på ikonet med ni firkanter øverst til højre i et Google Chrome søgevindue. 

Du kan tilpasse din Google konto i menuen øverst, ved at trykke på de tre prikker. 

Disse tjenester giver din Google konto adgang til

Når du har oprettet din Google konto, får du adgang til en hel stribe tjenester, Google står bag.

Her er særligt værd at nævne tjenesten Gmail.

Når du har oprettet en Google konto, bliver der samtidig også oprettet en Gmail konto. Gmail er en af verdens bedste og mest udbredte email-tjenester, så det er bare med at komme igang og logge på Gmail via dette link.

opret Google konto
Google konto

Med en Google konto kan du nemt og hurtigt logge på Gmail på både computer, telefon og tablet. 

© Google

Med din Google konto kan du også logge ind i webbrowseren Google Chrome og få synkroniseret din internethistorik, dine bogmærker og dine passwords. 

Det gør oplevelsen langt bedre, når du bruger Chrome på flere enheder, fx både en computer og en telefon.

Med tjenesten Google Keep kan du nemt holde styr på lister, noter og små billeder. Og når du er logget ind på tjenesten med din Google konto, synkroniseres alle dine noter nemt mellem både telefon, tablet og computer helt automatisk.

Fuld kontorpakke med din Google konto

Med din nye Google konto får du blandt andet også adgang til følgende tjenester:

  • Google Drev, hvor du kan opbevare og dele dine filer.
  • Google Fotos, der lader dig gemme, organisere og redigere dine billede.
  • Googles fulde kontorpakke med programmer som Google Docs, Google Sheets og Google Slides, som let kan erstatte din Officepakke.

Du kan se en udtømmende liste over alle de tjenester, en Google konto giver adgang til, på Googles egen hjemmeside

Bliv klogere på Google med Komputer for alle

Her på redaktionen er vi meget begejstrede for Googles tjenester, da de gør det let at arbejde på forskellige computere og platforme. 

Derfor skriver vi naturligvis også løbende om nye funktioner, tjenester og tilføjelser i vores trykte magasin. Her får du også tips til at gøre Windows mere effektiv, og generelt få din pc til at arbejde bedre. 

Prøv to numre af Komputer for alle og få en særlig præmie for kun 59,50 kroner. Se de mange tilbud her.

Måske er du interesseret i ...