Det russiske softwarevirksomhed Kaspersky i modvind
Kaspersky i modvind:

Tyske myndigheder har advaret mod at bruge sikkerhedsprogrammer fra russiske Kaspersky, men firmaet selv mener ikke, at der er grund til bekymring.

Myndigheder slår alarm: Drop russisk antivirus-program

Russiske Kaspersky står bag flere sikkerhedsprogrammer, men krigen i Ukraine har gjort, at der nu er opstået tvivl, om det er sikkert at bruge Kasperskys software.

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky Lab har i mange år leveret sikkerhedsprogrammer som fx antivirus og anti-ransomware til computere og smartphones.

På Komputer for alle har vi tidligere anbefalet flere Kaspersky-programmer til at beskytte dig mod hackere og virus, og derfor har du måske selv et af Kasperskys programmer installeret på dine enheder.

Men nu er der krig i Ukraine – en krig, som Rusland startede – og det har fået flere Kaspersky-kunder, inklusiv Komputer for alles læsere, til at sætte spørgsmålstegn ved de russiske sikkerhedsprogrammer.

LÆS OGSÅ: Pas på falske indsamlinger til Ukraine

Er det sikkert at bruge Kasperskys programmer?

For er det i disse tider sikkert at bruge russisk sikkerhedssoftware? Svaret er nej, hvis du spørger de tyske myndigheder, som onsdag advarede mod netop Kasperskys programmer.

Ifølge tyskerne udgør programmerne nemlig en risiko for et hackerangreb fra russisk side. Kaspersky selv mener ikke, at der er noget at komme efter.

Danske Center for Cybersikkerhed fortæller til Komputer for alle, at de generelt ikke udtaler sig offentligt om sikkerheden i specifikke produkter eller eventuelle risici ved at benytte bestemte leverandører, 

Men Center for Cybersikkerhed fortæller samtidig, at man skal være særlig opmærksom på antivirus-produkter, da den slags software har meget høje privilegier på systemet.

Antivirus-programmer har nemlig adgang til data, der ligger i filer og hukommelsen, og i mange tilfælde også adgang til at se netværkstrafik.

LÆS OGSÅ: Eksperterne: Sådan laver du det perfekte kodeord

Tyske myndigheder anbefaler alternative programmer

Det er de tyske cybermyndigheder BSI, Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik, som har advaret mod at bruge Kasperskys programmer. Advarslen kommer i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.

Ifølge tyskerne kan samtlige russiske it-virksomheder blive tvunget til at udføre hackerangreb mod NATO-lande – mod deres vilje vel at mærke.

BSI nævner ikke specifikke problemer med Kasperskys programmer, men de vurderer, at risikoen for angreb via det russiske software er alvorlig.

De tyske myndigheder, BSI, anbefaler i stedet at udskifte programmer fra Kaspersky med alternativer. 

Komplet og sikker sikkerhedspakke

Men hvilke sikkerhedsprogrammer skal du så bruge? 

Komputer for alle har sammensat en komplet sikkerhedspakke, som beskytter din pc mod alt fra virus til ransomware. 

Sikkerhedspakken er netop blevet opdateret, og den består af otte gode og sikre programmer, som tilsammen giver dig den bedst mulige beskyttelse af din pc - uden det koster en formue. 

> Hent Komputer for alles Sikkerhedspakke her

Svar fra Kaspersky: Ingen beviser

Tyske myndigheder mener, at Kaspersky-programmerne udgør en potentiel alvorlig risiko for hackerangreb, men den opfattelse deler Eugene Kaspersky, der er manden bag firmaet af samme navn, ikke.

I et længere åbent brev, som Komputer for alle er kommet i besiddelse af, skriver Eugene Kaspersky blandt andet:

“Ingen beviser for Kasperskys brug eller misbrug til ondsindede formål er nogensinde blevet opdaget eller påvist i virksomhedens femogtyveårs historie trods utallige forsøg på at gøre netop det,” skriver Eugene Kaspersky blandt andet.

Ikke desto mindre er de tyske myndigheder og pc-brugere bekymrede for at have Kasperskys sikkerhedspakke installeret.

Eugene Kaspersky er dog opsat på at få lettet bekymringerne på en “objektiv, teknisk og ærlig måde”, som det lyder i det åbne brev.

LÆS OGSÅ: Her er den bedste pc-sikkerhed lige nu

Måske er du interesseret i ...