Mange apps kræver specialtilladelser på din mobiltelefon.
Når du installerer dem, skal du give tilladelse til, at de må bruge telefonens kamera, mikrofon, lagerplads og så videre. På den måde styrer du præcis, hvad en given app kan foretage sig på din computer. Det er godt, trygt og overskueligt.
Men hvad, hvis du kommer i tvivl, og du ønsker at trække i land? I så fald kan du faktisk gå i telefonens indstillinger og inddrage enkelte tilladelser.
Ofte vil app'en fungere lige så godt som før, og hvis du oplever problemer i form af fejlmeddelelser, kan du altid gå tilbage og tildele tilladelserne igen.
> Læs flere tips og nyheder om Android her
Sådan indstiller du tilladelser på din Android-telefon
- Gå først i telefonens Indstillinger.
- Vælg Apps og underretninger
- Vælg den app, du vil se nærmere på. Klik eventuelt på Se alle apps for at udvide listen.
- Vælg Tilladelser
- Indstil nu skyderne, så app'en kun får de tilladelser, du finder nødvendige.
Sådan indstiller du tilladelser på din iPhone
- Gå til telefonens Indstillinger.
- Nederst finder du dine apps. Vælg den app, du vil se nærmere på.
- Under den enkelte app kan du indstille skyderne, så app'en kun får de tilladelser, du finder nødvendige.
Sådan indstiller du tilladelser i Windows
Også i Windows kan du styre, hvad Windows og programmer må have lov til på bekostning af dit privatliv.
Må de bruge dit webkamera? Få adgang til dine kontakter? Eller din søgehistorik?
Læs vores store gennemgang i artiklen "Få styr på dit privatliv," i magasinet nummer 9/2018, som er på gaden nu.
> Du kan også læse den i Fordelzonen med det samme (kun for abonnenter)