51 procent begår denne fejl på ferien – sådan skal du gøre i stedet

Der er en stærk tendens til hoppe på ukendte netværk i ferien. Men metoden er forbundet med stor risiko, og du bør undgå det, hvis du kan.

Pas på gratis wifi

Det lyder fristende og du er straks koblet på nettet. Men åbne netværk på ferien kan være yderst farlige.

© Shutterstoc / Surasak Chuaymoo

Der er tit en markant forskel på, hvad man ved, man bør gøre, og hvad man rent faktisk gør.

Forskellen er måske endnu større på ferien, hvor vi fx tænker lidt mindre på kalorieindtag end til dagligt.

Men også inden for computersikkerhed har paraderne en tendens til at sænke sig, når vi sidder ved poolen langt hjemmefra.

Læs også: Ferietid: De bedste digital tips til din ferie

Over halvdelen kobler sig på åbne netværk

Teleselskabet Telenor har undersøgt et af de fænomener, der tilsyneladende rammer os, når vi er på ferie.

Firmaet har via undersøgelsesfirmaet YouGov spurgt, hvordan folk forholder sig, når de får mulighed for at koble sig på et offentligt netværk, som de ikke kender i forvejen.

Det kan fx være på cafeer, i lufthavnen eller andre steder i det offentlige rum. Svaret er urovækkende, da over halvdelen af de adspurgte har koblet sig på offentlige, ukendte netværk på deres ferie

Du kan læse Telenors pressemeddelelse om undersøgelsen her (på norsk).

Hold dig til kendte netværk

Offentlige netværk kan være fristende at benytte sig af, da de ofte er uden adgangskode, og således kræver mindre besvær at få adgang til, end hvis du skal spørge efter en kode.

Generelt er det dog bedre at holde sig fx hotellets eget netværk eller bruge af den data, der ofte er inkluderet i dit mobilabonnement. Den data kan du med fordel dele med familien eller pc'en ved atlave et mobilt hotspot.

Det er en af de sandheder, de fleste kender, men de færreste formår at efterleve, når de holder ferie.

Læs også: Fly sikkert på ferie med batterier i håndbagagen.

Vær opmærksom på disse faresignaler

Problemet med ukendte offentlige netværk er, at de ofte kan føre dig i armene på hackere, som kan snuppe dine private oplysninger.

Det er naturligvis ikke alle offentlige netværk, som er farlige, men risikoen er betydeligt højere, end når du benytter mobildata eller dit eget netværk.

Hvis du overvejer at koble dig på et netværk i det offentlige rum, skal du være særligt opmærksom på disse fire ting.

1. Giver det mening, at der tilbydes et netværk her?

Hvis du befinder dig på gaden eller i en park, skal du være ekstra opmærksom på at holde dig fra offentlige netværk. I cafeer er det typisk sikrere, men kun hvis du skal benytte en kode til at koble dig på netværket.

Læs også:De 4 bedste apps til storbyferien

2. Slipper du for at indtaste kode?

Et krav om at indtaste en adgangskode er et som udgangspunkt et tegn på, at netværket er sikkert, men det er ingen garanti for det.

3. Føres du til en login-side?

Hvis du skal indtaste dine oplysninger på en hjemmeside, bør dine alarmklokker under alle omstændigheder ringe. Især hvis du bliver bedt om oplysninger, der ikke har direkte at gøre med adgang til netværket.

Typisk bør du holde dig fra netværk, som beder dig indtaste og bekræfte din email-adresse.

Læs også: FBI Advarer: Opladeren i lufthavnen kan inficere din mobil

4. Er der to eller flere netværk med samme navn?

Ofte kalder farlige netværk sig noget, der minder om det rigtige, "officielle" netværk på stedet. Hvis der fx er to netværk med dit hotels navn, bør du høre i receptionen, hvilket af dem, der er det rigtige.

Vores anbefaling er, at du tjekker dit mobilabonnement, inden du tager på ferie og sikrer, at du har masser af data til rådighed i det land, du rejser til. Og så lægge telefonen til side og nyde ferien i stedet for at surfe på nettet og opdatere Facebook.

Læs også: Skal du til udlandet? Så meget data sluger din streaming