Mand, der opretter et WiFi netværk via sin mobiltelefon.

Med et mobilt hotspot på din mobiltelefon, kan du få forbindelse til internettet overalt på din pc.

Sådan laver du et mobilt hotspot til hele familien

Med et mobilt hotspot kommer du nemt på nettet med din pc, selvom der ikke er noget WiFi-signal at finde - du skal blot bruge din mobiltelefon.

Når du har brug for at komme på internettet med din computer, men der ikke er noget WiFi-signal, kan gode råd virke dyre. 

Heldigvis kan et mobilt hotspot nemt give dig Wifi overalt - både til din pc, din tablet og til familiens øvrige mobiltelefoner.

Et mobilt hotspot virker som dit eget, mobile WiFi, som du kan tage med alle steder, hvor du kan få signal på din mobiltelefon.

Du kan dele det mobile hotspot med alle, der har et kodeord til hotspottet. Og så er det tilmed let at sætte op, så hele familien hurtigt får adgang til mobilt WiFi.

Hvad er mobilt hotspot?

Et mobilt hotspot er en funktion i de fleste nyere mobiltelefoner, hvor du kan sætte telefonen til at vise dit mobilsignal som et WiFi-netværk, som andre enheder kan logge på.

Dit mobile hotspot kan sikres med et kodeord, så det ikke er alle og enhver, der kan bruge din mobildata. På den måde får du nemt mobil WiFi med på rejsen - eller bare derhjemme, hvis internettet driller.

Du skal være opmærksom på, at dit mobile hotspot bruger data fra dit mobilabonnement, så du skal sikre dig, at du har nok data tilbage, før du (eller en anden på dit netværk) fx. begynder at streame film fra Netflix.

Dit mobile hotspot virker naturligvis kun, hvis du har signal på din mobiltelefon.

Tip: Spar penge og få sikkert netværk på ferien

Forud for en ferie i ind- eller udland kan du med fordel tjekke op på dit mobilabonnement - og for en periode opgradere dit abonnement, så du får ekstra meget mobildata. 

Så kan du dele din mobildata med resten af familien med et mobilt hotspot. 

Det er billigere, end hvis hele familien skal opgradere deres abonnementer - og billigere, end hvis du overskrider dit dataloft undervejs. 

Med rigelig mobildata slipper du også for at skulle tilgå tvivlsomme gratis WiFi-tilbud på hoteller og cafeer i løbet af ferien. Her vil du nemlig også kunne bruge dit mobile hotspot, hvis du er usikker på netværkets sikkerhed. 

> Læs også: Gratis internet kan koste dig dyrt

Sådan opretter du et mobilt hotspot

Her viser vi, hvordan du opretter et mobilt hotspot på en Samsung-telefon. 

Fremgangsmåden er stort set den samme på andre telefoner.

  1. Lås din telefon op og stryg en finger ned fra øverste kant af skærmen. Tryk på tandhjulet i øverste, højre hjørne.
  2. Nu åbnes menuen Indstillinger. Tryk på menupunktet Forbindelse.
  3. Scroll ned i menuen, og tryk på menupunktet Mobilt hotspot og internetdeling.
  4. Øverst ser du menupunktet Mobilt hotspot. Tryk på skyderen til højre, for at slå hotspot til. Tryk herefter direkte på menupunktet Mobilt hotspot.
  5. Scroll lidt ned i menuen for at se navnet på dit mobile hotspot (her øverst), adgangskode og hvilket WiFi-bånd, der bruges.

På en iPhone finder du indstillingerne for mobilt hotspot under indstillinger.

Herunder viser vi dig, hvordan de forskellige trin ser ud på en Samsung-telefon.

Mobilt hotspot på Samsung
Hotspot trin 1:

Lås din telefon op og stryg en finger ned fra øverste kant af skærmen. Tryk på tandhjulet i øverste, højre hjørne.


Mobilt hotspot på Samsung mobil
Hotspot trin 2:

Nu åbnes menuen Indstillinger. Tryk på menupunktet Forbindelse.


Mobilt WiFi hotspot
Hotspot trin 3:

Scroll ned i menuen, og tryk på menupunktet Mobilt hotspot og internetdeling.


mobilt WiFi-hotspot
Hotspot trin 4:

Øverst ser du menupunktet Mobilt hotspot. Tryk på skyderen til højre, for at slå hotspot til. Tryk herefter direkte på menupunktet Mobilt hotspot.


Mobilt hotspot
Hotspot trin 5:

Scroll lidt ned i menuen for at se navnet på dit mobile hotspot (her øverst), adgangskode og hvilket WiFi-bånd, der bruges.


Nu kan du logge på dit mobile hotspot, som du ville logge på ethvert andet WiFi-netværk - typisk finder du netværket ved at søge efter WiFi-netværk på mobilen eller pc'en. 

Med en særlig trådløs router kan du skabe et endnu stærkere trådløst netværk fra mobilen. Tjek fx Netgear Nighthawk-routeren, som vi har testet i Testzonen, HER.

> Læs også vores guide til det vigtigste elektroniske udstyr til ferien her


Måske er du interesseret i ...