Forebyg hackerangreb: Giv dit hjemmenetværk et sikkerhedstjek

Det er ikke tilstrækkeligt at sikre din pc og telefon mod angreb fra nettet. Alle enheder, der er forbundet til nettet, kan være i fare. Giv derfor alt udstyret et sikkerhedstjek i dag.

Smarthome-enheder kan lukke svindlere ind på netværket.

Har du enheder i hjemmet, som er koblet til internettet som fx kameraer, højtalere eller lamper, bør du tjekke sikkerheden.

© Shutterstock/stockwerk-fotodesign

Det kan virke helt urimeligt at kassere elektronik, der stadig virker, og som du måske bruger i din hverdag.

Men det kan være konsekvensen, hvis udstyret er forbundet til internettet, og det ikke længere modtager vigtige sikkerhedsopdateringer fra producenten.

Farlige sikkerhedshuller

Både sikkerhedseksperter og producenter – men også kriminelle – opdager nemlig løbende nye måder, man kan få uautoriseret adgang til udstyr, der er koblet til netværket i hjemmet.

Sårbarhederne bliver ofte rettet ved at producenten udsender en firmwareopdatering til udstyr som smarte afbrydere, netværksharddiske og netværkskameraer.

Men desværre er det de færreste producenter, der fortsætter med at opdatere usikkert udstyr, når alderen kommer over de fem år.

Måtte kassere dyrt kamera

Det måtte jeg selv sande på den smertelige måde. Jeg havde i mange år tre hundedyre netværkskameraer fra producenten D-Link installeret i mit hjem, og selv om alderen på dem havde passeret 10 år, virkede de fortsat fortrinligt.

Men jeg opdagede inde på kameraernes styresider i browseren, at den seneste opdatering fra producenten var syv år gammel.

Kriminelle havde med andre ord haft syv år til at finde et sikkerhedshul ved de tusinder af kameraer magen til mine. Derfor valgte jeg med tungt hjerte at kassere kameraerne, selv om de formentlig kunne have fungeret i en årrække mere.

Måske har du også udstyr af ældre dato stående i dit hjem?

Skift adgangskoder på udstyret

Der er flere ting, du selv kan gøre for at sikre hjemmets enheder.

Du bør starte med at tjekke, at adgangen til dem er sikret med en god kode, som du selv og ikke producenten har valgt. Derudover kan du sørge for, at der ikke er unødvendige porte åbne i din router, og at alt udstyret er opdateret med den seneste firmware.

Hvis du er i tvivl om, hvilket af dit udstyr i hjemmet, der er forbundet til netværket, kan du starte med at scanne netværket med programmet Advanced IP Scanner. Det afslører alle enheder på netværket, og her kan du også se udstyrets IP-adresse, som du skal bruge til at få adgang til det i din browser.

Herefter er du klar til at følge vores enkle vejledninger til at sikre alt udstyret i dit hjem.

Start med at finde alle enheder på dit hjemmenetværk

Du har brug for at kende IP-adresserne på dit udstyr, så du kan logge ind og tjekke sikkerheden. Adresserne finder du nemt med Advanced IP Scanner.

Hent program

Inden du går i gang med vores grundige vejledning på dansk herunder, skal du hente Advanced IP Scanner. Det henter du i en gennemtestet og garanteret virusfri udgave direkte her fra vores hjemmeside via linket herunder:

1

Hent Advanced IP Scanner på vores hjemmeside, og installer programmet. Når du starter det, skal du klikke på Scan 1 øverst til venstre.

2

Vent nu, mens hele netværket scannes igennem. Processen er færdig, når den grønne linje når hele vejen over bunden af vinduet 2.

3

Enhederne 3 og deres IPadresser 4 ses. Højreklik på en enhed 5, vælg Kopier 6, og IP 7. Sæt adressen ind i browserens adressefelt.

Tjek 1: Opdater din router

Din trådløse router er direkte forbundet til internettet, og derfor er det vigtigt, at du sørger for at holde den opdateret med producentens seneste firmware.

1

Åbn Advanced IP Scanner-programmet, og scan pc’en. Øverst i listen over fundne enheder ser du din router og dens IP-adresse 1. Den skal du bruge i næste trin.

2

Åbn din browser, og indtast din routers adresse i adressefeltet. Tryk på Enter. Indtast adgangskoden til din router 2. Den er valgt af dig selv eller producenten. Klik på Log In 3.

3

På denne router-model skal man klikke på Management 4 og vælge Upgrade 5. Det kan fx også hedde Advanced eller Firmwareupgrade på andre modeller.

4

Her vil du kunne se, hvis der er en ny udgave af firmwaren til din router 6. Klik på Download New Firmware 7 for at hente og installere den. Tjek efter installationen igen, om du har den seneste firmware.

Tjek 2: Vælg den stærkeste kryptering

Den trådløse forbindelse mellem dit udstyr og din router er sikret med en kryptering, der findes i forskellige udgaver. Sørg for, at vælge den nyeste og sikreste standard.

1

Den trådløse forbindelse mellem dit udstyr og din router er sikret med en kryptering, der findes i forskellige udgaver. Sørg for, at vælge den nyeste og sikreste standard.

2

Klik på Wireless 2.4GHz 4 i menuen for at ændre indstillingerne for det trådløse 2,4 GHznetværk.

3

Klik på Wireless Security 5. Markér WPA/WPA2 Personal 6, eller WPA3, hvis det er tilgængeligt. Vælg Automatic 7, AES 8, og skriv en kode, som ikke umiddelbart kan gættes af andre 9. Klik på Save. Nu genstarter din router, og når den kører igen, skal du logge på netværket igen fra alle dine enheder. Gentag processen for dit 5 GHz-netværk.

Tjek 3: Luk de åbne porte i din NAS

En moderne netværksharddisk (NAS) har masser af funktioner udover lagring af dine filer. Derfor skal du tjekke, om portene til NAS’ens serverfunktioner er lukkede, hvis du ikke bruger mulighederne.

1

Find adressen til din NAS med Advanced IP Scanner. Åbn din browser, og indtast adressen. Tast Enter. Indtast dit brugernavn 1 og adgangskode 2. Klik på Log ind 3.

2

Find NAS’ens Kontrolpanel 4. Det vil se forskelligt ud og hedde noget forskelligt afhængig af NAS’ens model og mærke. Her er det Synology.

3

Åbne porte i din NAS kan typisk findes under Filtjenester 5 eller Terminal og SNMP 6.

4

Sørg for at fjerne fluebenene ved Aktiver Telnet-tjeneste 7 og Aktiver SSH-tjeneste 8, hvis det ikke er noget, du aktivt bruger. Klik på Anvend. Nu er risikoen elimineret.

Tjek 4: Opdater alt dit udstyr

Det er ikke alt udstyr, som automatisk og løbende opdateres af producenten. Derfor bør du selv med jævne mellemrum tjekke, om der er nye opdateringer tilgængelige. Det gælder fx også din printer, hvis den er forbundet til netværket.

1

På en nyere Canon-printer med trådløs adgang til internettet ser hovedmenuen på printerens lille skærm sådan ud. Her skal du trykke på tandhjulet 1.

2

Vælg punktet Enhedsindstillinger 2.

3

Rul ned i bunden af menuen og tryk på Firmwareopdatering 3.

4

Tryk på Installer opdatering 4, og følg nu guiden, der opdaterer din printer med den seneste firmware. Så har du minimeret risikoen for angreb på din printer fra nettet.

Tjek 5: Gør dine adgangskoder stærkere

Når du køber nyt udstyr, er det som regel sikret med en standardkode fra producenten. Den bør du ændre til en god og stærk kode, som du selv har valgt. Her viser vi hele processen med et IP-kamera.

1

Find adressen til dit netværkskamera i Advanced IP Scanner, og indtast det i din browsers adressefelt. Tryk på Enter. Indtast brugernavn 1 og kode 2. Klik på OK 3.

2

Her er vi inde på et IP-kamera fra D-Link. Siderne ser forskellige ud fra producent til producent. Ved DLinks udstyr skal man først klikke på Maintenance 4.

3

Under Admin password setting 5 skal du indtaste den gamle adgangskode til udstyret 6. Skriv derefter den nye kode to gange 7. Klik på Save 8 for at gemme indstillingerne. Nu har du gjort det sværere at bryde ind på dit udstyr.

Tjek 6: Opdateres dine enheder ikke mere?

Inde i dine enheders styresider kan du som regel se, hvornår den seneste firmware er installeret. Er det mere end fem år siden, bør du kraftigt overveje at udskifte udstyret for at eliminere risikoen for angreb. Her bruger vi en router fra TP-Link som eksempel.

1

Find adressen til udstyret i Advanced IP Scanner – her er det en router. Skriv adressen i browserens adressefelt og tast Enter. Skriv koden til udstyret 1 og klik på Log in 2.

2

På noget udstyr skal du først klikke på Advanced 3, før du kan se detaljer om den installerede firmware.

3

Klik på System Tools 4 eller lignende, og vælg Firmware Upgrade 5.

4

Klik på Check for upgrade 6. Du kan ofte se datoen for den senest installerede firmware 7. Er datoen før 2020, er det ikke sandsynligt, at dit udstyr modtager flere opdateringer.

Tjek 7: Opdater dit udstyr via en app

En stor del af det smart home-udstyr, der sælges i dag, kan kun styres fra en app på din telefon. Derfor kan det også være fra denne app, du skal søge efter og installere opdateringer til udstyret.

1

Hvis dit udstyr kun kan styres med en app, skal du åbne den tilhørende app. Hvis appen styrer mere end én enhed, skal du trykke ind på den relevante enhed i oversigten 1.

2

Tryk nu videre ind til enhedens indstillinger 2.

3

Tryk på Device Update 3 eller lignende.

4

Her kan du se, om der er nye opdateringer til din enhed 4. Du kan også ofte markere, at enheden fremover automatisk skal hente nye opdateringer 5.

5

Hvis dit udstyr er et app-styret netværkskamera, skal du typisk klikke på de tre prikker under kamerabilledet 6. Her er mærket Foscam.

6

Klik så på Setting 7.

7

Vælg menuen Firmware Upgrade 8. Herfra kan du både opdatere kameraet og tjekke, hvornår den seneste opdatering er installeret.

Hent magasinartikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.