Rediger fotos i Windows Billeder
Rediger fotos i Windows:

Du kan redigere dine billeder i Windows, men hvis du vil lave omfattende redigering kræver det et program fra en tredjepart.

© Shutterstock

Sådan bruger du programmet Billeder i Windows

Windows’ indbyggede billedfremviser Billeder kender du sandsynligvis godt. Men værktøjet kan mere end blot at vise dine billeder.

I Windows findes det indbyggede værktøj Billeder. Du har helt sikkert stødt på det på et tidspunkt. Når du dobbeltklikker på et foto på pc’en, åbnes det typisk via Billeder.

Det er da også det, der er Billeder-app’ens hovedfunktion; netop at vise billeder. 

Men Billeder i Windows er ikke kun en billedfremviser. Du kan også bruge værktøjet til at lave let redigering i dine fotos.

Windows’ Billeder-app er langtfra et omfattende billedbehandlingsprogram som Photoshop, men hvis du har behov for at rotere et foto eller foretage en hurtig beskæring, kan du snildt bruge Microsofts indbyggede program til det.

LÆS OGSÅ: Rediger dine billeder direkte i browseren

Lav billedredigering i Billeder i Windows

Billeder-app’en Windows kan også bruges til at redigere billeder. 

Åbner du et foto med det indbyggede program, kan du ved at klikke på knappen ‘Rediger billeder’ få adgang til flere redigeringsværktøjer.

I Billeder i Windows kan du rotere, spejlvende og beskære et foto. Det er også muligt at lægge forskellige filtre på et billede og dermed opfriske farverne eller helt fjerne dem. 

Derudover kan du justere i lyset og skarpheden samt rette røde øjne.

Ønsker du, at billedet skal justeres mere detaljeret og blive endnu flottere, kræver det dog et eksternt billedbehandlingsprogram. I den forbindelse er det værd at besøge Fordelszonen, for her har vi lagt et glimrende værktøj til fotoredigering klar til dig.

LÆS OGSÅ: Nu kan du redigere billeder i OneDrive

Rediger fotos med ét klik

Med et billedbehandlingsprogram kan du gøre dine billeder markant flottere. Problemet er bare, at det er en særdeles tidskrævende proces at finjustere et foto. 

Det laver programmet Ashampoo Photo Optimizer om på.

For som du kan læse i Komputer for alle blad nummer 2/2023, kan du med blot ét klik få et foto optimeret, så lyset og skarpheden fx er perfekt, og farverne sidder lige i skabet.

Ashampoo Photo Optimizer kan du som abonnent hente i Fordelszonen, hvor du også får en udførlig vejledning til programmet.

Klik her for at hente programmet i Fordelszonen.

Hvis du ikke har abonnement på Komputer for alle endnu, kan du få det ved at følge dette link.

Et abonnement giver dig både alle vores magasiner med nyttige vejledninger til pc’en og adgang til Fordelszonen, der er spækket med spændende programmer.

Måske er du interesseret i ...