Ny app coronatester på telefonen
Covid-19:

Med den nye app kan du potentielt tage en coronatest direkte på telefonen og vise ved check-in i lufthavnen, når du skal ud at rejse.

Ny app kan høre Covid-19 i din stemme

Forskere på universitetet i Maastricht har skabt en app, som ved hjælp af kunstig intelligens er i stand til at høre på din stemme om du har Covid-19.

Få ting er mere ubehagelige end at få stukket en vatpind op i næsen af en person i hvid kittel. Det skulle måske være at få vatpinden ned i svælget.

De hyppige tests for Corona er de senere år blevet en fast del af de fleste danskeres liv, og snart skal vi måske til det igen.

Men nu tyder det på, at du i fremtiden kan teste dig selv for Corona med en app på telefonen, som ud fra din stemme kan afgøre, om du er smittet eller ej.

4.352 deltagere i stor test

Det er forskeren Wafaa Aljbawi fra det hollandske universitet i Maastricht, som står i spidsen for projektet, som netop er blevet præsenteret.

Forskerne har haft adgang til en database fra University of Cambridge med over 4.352 raske og ikke-raske forsøgspersoner, og brugt stemmedata fra 893 personer af gruppen.

308 af disse var testet positiv for Covid-19 med en traditionel test.

> Se her, hvor Corona raser lige nu

Så præcist er Covid-test på mobilen

Sammenlignet med en almindelig hurtigtest for Covid-19, så er den app-baserede test i stand til at fange flere smittede og give færre falske negativer. Den er tilsyneladende også mere præcis hos personer, som er smittede uden at have symptomer.

Denne del af præcisionen er vigtig, da den forhindrer at smittede går rundt og smitter andre i den tro, at de er raske. 

App-testen ville i undersøgelsen kun misse 11 ud af 100 smittede, mens hurtigtesten misser 44 ud af 100.

> Læs også: Få afdøde bedstemor til at læse godnathistorie for ungerne

Sådan virker den geniale app

Infektion med Covid-19 rammer oftest øverst i respirationssystemet, og det påvirker stemmebåndene. 

Den forandring i stemmen kan genkendes af kunstig intelligens, som appen sender sine data til. 

Når du bruger appen, skal du først udfylde nogle oplysninger om din sygehistorik, og om du ryger eller lider af hoste.

Så bliver du bedt om at indtale en kort stemmebesked samt optage lyden af host og vejrtrækning. Lyden sendes til den kunstige intelligens, som under et minut efter er klar med svaret på din test.

Fordele ved Coronatest via app

Hvis appen virkelig er så effektiv, som forskerne fra Institute of Data Science ved universitetet i Maastricht hævder, er det i første omgang tænkt, at den skal bruges i ulande.

"Sådanne tests kan leveres uden omkostninger og er nemme at fortolke. Desuden muliggør de virtuel test på afstand, ligesom de har en ekspeditionstid på mindre end et minut," forklarede Wafaa Aljbawi ved en præsentation mandag morgen.

Hun påpeger desuden muligheden for at bruge denne type test for eksempel ved indgangene til store forsamlinger, hvor man på kort tid kan screene mange mennesker.

> Få styr på gældende coronareegler i Europa med denne app

Hvornår kan jeg hente appen?

Som med al forskning skal også denne app først igennem en fagfællebedømmelse, hvor forskere fra andre universiteter får mulighed for at efterprøve resultaterne.

Derfor skal vi desværre nok ikke forvente, at vi kan undgå vatpinde i denne sæson - men måske til vinteren 2023/24.

Der er også planer om at bruge appen til at diagnosticere andre sygdomme, der påvirker åndedrætssystemet. Fx tyder det på, at app'en også kan identificere forværring i sygdomme som fx KOL.

> Læs også: Snart kan du styre Windows med stemme

Måske er du interesseret i ...