Den nye Corona-virus, der først blev set på et fiskemarked i Wuhan i Kina, har spredt sig som en løbeild og skabt skræk og rædsel i store dele af verden.
Dagligt hører man om nye tilfælde og nye lande, der har opdaget virussen blandt sine indbyggere.
Ved hjælp af moderne teknologi kan du holde dig opdateret.
Se, hvor virussen er netop nu
Nu kan du selv orientere dig om 2019-nCoV-virussens aktuelle tilstedeværelse på et nyt, stort dashboard, som amerikanske sundhedsmyndigheder står bag.
På hjemmesiden vises data fra WHO og sundhedsmyndighederne i USA, Kina og Europa.
Her kan du minut for minut se antallet af omkomne og smittede - og hvor mange der er kommet sig efter at have været udsat for virussen.
Ingen grund til panik
Indtil videre er det kun Hubei-provinsen i Kina, hvor Wuhan ligger, som Udenrigsministeriet direkte fraråder rejser til, men situationen kan hurtigt udvikle sig.
Derfor er det en god idé at holde sig løbende orienteret på den nye hjemmeside - især hvis du har planlagt at rejse i den nærmeste fremtid.
Du finder det flotte dashboard her.
Du kan også løbende holde dig orienteret på ECDC's hjemmeside, som er EU's sundhedsorgan.