Computer inficeret med ransomware
Krypteret:

Ransomware krypterer filer på din harddisk og kræver penge for at frigive dem igen.

© Shutterstock

Ny test: Så godt klarer sikkerhedspakkerne et ransomware-angreb

Sikkerhedspakker og antivirusprogrammer er generelt gode til at stoppe de farlige ransomware-angreb, men et par stykker af dem faldt en smule igennem i en ny test.

De fleste sikkerhedspakker beskytter fint mod de mange trusler, der kan ramme din computer.

En ny test fra det uafhængige tyske sikkerhedsfirma, AV-test, viser imidlertid, at tre af de testede sikkerhedspakker lod flere farlige ransomware-angreb slippe igennem deres beskyttelse.

Klassiske sikkerhedstests viser, hvordan sikkerhedspakker beskytter mod tusindvis af forskellige virusser, og om de kan finde, blokere og slette truslerne. 

Men hvad sker der, når nye typer trusler rammer computeren, som sikkerhedspakken er installeret på?

> Læs også: Hvad er ransomware? Og hvordan kidnapper ransomware mine filer?

Tester sikkerhedspakker på ransomware

Ransomware er en særlig nederdrægtig form for skadelig software, som kan ramme din computer.

Et ransomware-angreb krypterer vigtige filer på din computer, hvor efter personen bag angrebet opkræver en løsesum af dig for at frigive filerne igen. Løsesummen opkræves ofte i form af kryptovalutaer som bitcoin.

AV-test testede, hvordan ni sikkerhedspakker klarede sig mod 10 forskellige former for ransomware. 

Hver af de 10 angreb er sket med en vedhæftet fil i form af exe-filer eller filer, der kan køre skjulte scripts (småprogrammer) på computeren. Alle har samme formål: Kør ransomware, der kryptere brugerens vigtige data.  

> Læs også: Kan din computere modstå et ransomware-angreb?

AV-Tests testresultat fra Norton 360
Norton 360

Det første ransomware blev ikke stoppet af Norton 360, men fik lov til at fortsætte til filerne var krypterede.

© AV-Test

Norton 360 klarede sig ikke så godt

De fleste af pakkerne stoppede samtlige ransomware-angreb, men tre pakker klarede sig knapt så godt. 

Norton 360 lod et enkelt ransomware-angreb slippe igennem. Bullguard og sikkerhedspakken Total AV endte på en delt sidsteplads i testen. Begge pakker missede to ransomware-angreb.

Blandt de sikkerhedsprogrammer, der stoppede ALLE ransomware-angreb, var Malwarebytes, som er et program, du kan hente i en gratis version i Fordelszonen her, hvis du er abonnent på Komputer for alle.

Et andet program, der klarede sig perfekt i testen, er Microsoft Security, der er indbygget Windows.

Her er resultatet af AV-Tests test af, hvor godt sikkerhedspakker klarede sig mod en række ransomware-angreb.
Sikkerhedstest:

Her er resultatet af AV-Tests test af, hvor godt sikkerhedspakker klarede sig mod en række ransomware-angreb.

© AV-test

Vær opmærksom især i indbakken

Ransomware kommer i de fleste tilfælde ind på din pc via din indbakke. Det er her, bagmændene prøver at ramme dig ved at sende farlige vedhæftede filer, som aktiverer ransomware på din computer, når du downloader dem. 

Du skal altså altid være opmærksom på ikke at downloade vedhæftede filer i mails - med mindre du er 100% sikker på, at afsenderen er til at stole på.

Du bør også have et anti-ransomwareprogram installeret, som kan spotte ransomware og sætte en stopper for truslen, inden dine filer er krypterede og bagmanden beder om penge. 

Komputer for alle anbefaler Kaspersky Anti-Ransomware Tool. Programmet er en del af vores sikkerhedspakke med seks programmer, som sikrer din pc bedst muligt.

> Læs mere om Komputer for alles sikkerhedspakke her

Kaspersky Anti-Ransomware Tool var ikke med i AV-Tests test, men Kasperskys programmer klarer dig generelt rigtig godt i deres øvrige test. 

Måske er du interesseret i ...