Lige nu skyder såkaldte AI-browsere frem overalt.
Altså webbrowsere med indbygget kunstig intelligens. De kan blandt andet hjælpe dig med at skrive mails, søge efter indhold og sammenfatte lange artikler på få sekunder.
OpenAI, som står bag ChatGPT, har for eksempel lanceret browseren ChatGPT Atlas, mens virksomheden Perplexity står bag AI-browseren Comet, som vi tidligere har skrevet om.
Noget af det, som adskiller såkaldte AI-browsere fra almindelige browsere, er, at du altid har adgang til forskellige AI-værktøjer.
I Comet er der fx tre forskellige AI-knapper, du kan trykke på. Er du ved at læse en nyhedsartikel eller se en video på YouTube, kan du klikke på knappen Summarize, som laver et sammendrag med de vigtigste pointer.
Du kan også klikke på knappen Voice mode, som gør det muligt at tale til browserens kunstige intelligens i stedet for at skrive med den. Endelig kan du også bare klikke på Assistant, som giver adgang til den "almindelige" kunstige intelligens, som minder meget om at snakke med fx ChatGPT, men med nogle mere avancerede søgefunktioner.
Eksperter advarer mod prompt-injektion
Flere eksperter advarer dog nu mod disse browsere, som de betegner som usikre og en potentiel trussel mod dit privatliv. Det skriver blandt andre mediet Techcrunch.
En af de mest centrale bekymringer er såkaldt prompt-injektion. Her kan ondsindet indhold på en hjemmeside give AI-browseren skjulte instruktioner, som den udfører uden din viden. Det kan føre til, at browseren læser dine mails, logger dig ind på skadelige hjemmesider eller sender data videre til en svindler.
Med andre ord forsøger onde kræfter altså at snyde den kunstige intelligens, der er bygget ind i browseren, til at gøre skade på brugeren, ved at skjule kommandoer rundt omkring. Kommandoer, der forsøger at narre den kunstige intelligens til at ignorere sine oprindelige instruktioner.
Tænker ikke som et menneske
En anden bekymring er, at AI-browsere har en lavere succesrate, når det gælder blokering af phishing og andre webangreb, sammenlignet med traditionelle browsere.
Det skyldes først og fremmest, at AI-browsere automatiserer mange handlinger fx åbning af hjemmesider. Det øger risikoen for at blive fanget i et svindelnummer, når det ikke er et menneske, der vurderer, om der bør klikkes på en knap eller ej. Det er nemlig ikke sikkert, at en computer har den fornødne indsigt til at træffe det rigtige valg.
Eksperter peger også på, at AI-browsere kan være problematiske, fordi de over tid opbygger meget omfattende profiler af dine præferencer, din adfærd og hele din personlighed, som i værste fald kan udnyttes eller misbruges af andre.
Det rejser alvorlige spørgsmål om privatliv og datasikkerhed, fordi disse profiler kan give et langt mere detaljeret indblik i den enkelte bruger, end mange er klar over. Og det øger risikoen for målrettet overvågning, manipulation eller uautoriseret videregivelse af følsomme oplysninger.
Rådet lyder derfor fra nogle eksperter, at du kun bør bruge AI-browserne, hvis det er absolut nødvendigt.
I stedet bør du holde dig til de almindelige, konventionelle browsere som fx Chrome eller Edge til de helt normale formål.
