IoT: Hvad er Internet of Things, og hvordan virker det?

IoT er en forkortelse af Internet of Things, som i bund og grund er en betegnelse for et netværk af fysiske genstande som biler, hvidevarer og smarte ure, der er forbundet til internettet. I dag bruger vi ofte udtrykket smart home i stedet for IoT.

IoT gør, at ellers almindelige ting bliver intelligente, da de bliver koblet til internettet og dermed får flere funktioner. Fx kan du med en internetopkoblet elpære styre pærens lysstyrke og farve fra din mobiltelefon.

IoT-enheder har sensorer, der indsamler data fra omgivelserne. Det kan fx være et termometer, der måler temperaturen i et lokale. Oplysningerne sendes videre til en server, hvor den indsamlede data behandles for at automatisere en proces.

Nogle IoT-produkter kan tale sammen. Fx kan du få et internetopkoblet termometer til at tale sammen med radiatorens termostat og på den måde få termostaten til at skrue op eller ned for varmen, når termometret måler en vis temperatur.

Men før de smarte IoT-enheder kan fungere sammen, skal de bruge et fælles “sprog” at kommunikere med. Det kaldes også standarder. Standarder sikrer, at produkter fra forskellige mærker kan kommunikere og styres samlet.

En af de mest populære og nyeste standarder for smarthome og IoT hedder Matter. Den bruges vidt og bredt og er udviklet af en organisation bestående af flere store teknologivirksomheder som Apple, Samsung, Google og Amazon.

Med Matter er mange smart home-enheder blevet kompatible på tværs af mærker og platforme. Det betyder, at en lampe fra én producent nemt kan styres fra en app, der normalt hører til en anden producent.

Andre kendte standarder er Zigbee og Z-Wave. De bruger trådløse forbindelser med lavt strømforbrug og er især populære til hjemmets produkter. IoT-produkterne kan også forbindes med Bluetooth eller Wi-Fi.

IoT er efterhånden blevet synonym med “smart home”-produkter som intelligent lys, termostater og overvågningskameraer, der kan styres fra telefonen. Men Internet of Things bruges også af virksomheder.

Fx bruges IoT til fjernovervågning af patienter i sundhedssektoren, mens landbruget får hjælp af sensorer, der måler jordfugtighed og optimerer vandforbruget.

På fabrikker kan produktionslinjer overvåges i realtid, maskiner kan selv melde, når de trænger til vedligeholdelse, og energiforbruget kan optimeres løbende med IoT. Og transportsektoren kan blandt andet bruge teknologien til ruteplanlægning og effektiv GPS-sporing.

> Læs også: Derfor elsker hackerne dit smarte hjem

IoT giver helt tydelige fordele. Du kan arbejde mere effektivt, få oplysninger om dit helbred nemt og hurtigt, gøre dit hjem sikkert med overvågningsudstyr og i det hele taget få en mere komfortabel hverdag. Virksomheder kan derudover spare ressourcer.

Men Internet of Things har også sine udfordringer. Datasikkerhed er et centralt punkt, da tilkoblede enheder kan blive mål for hacking. Nogle producenter forsømmer at opdatere produkterne, og det kan øge risikoen for hackerangreb, hvor it-kriminelle stjæler personfølsomme oplysninger.

Privatlivsbeskyttelse er ligeledes en bekymring, når store mængder personlige oplysninger indsamles af firmaer fra hele verden. Der har været flere eksempler på, at producenterne ikke har haft rent mel i posen og videresolgt brugerdata til tredjeparter.

IoT-produkter er forbundet til internettet og er ofte konstant online, hvilket gør dem sårbare over for virus og hackere. Mange enheder har begrænset sikkerhed og modtager sjældent opdateringer, hvilket øger risikoen for angreb.

Hackere kan stjæle følsomme data, overtage kontrollen med enheder som kameraer eller termostater og bruge inficerede enheder i større hackerangreb mod virksomheder og stater.

Derfor er det vigtigt at beskytte IoT-enhederne. Beskyttelsen sker ved at holde alt det internetopkoblede udstyr opdateret, skifte standardadgangskoder til udstyret, bruge et sikkert Wi-Fi-netværk og ikke mindst begrænse udstyrets adgang og tilladelser.

> Læs også: Har ubudne gæster sneget sig ind på netværket?