Ozlo Sleep er høreteefoner, som hjælper dig til at sove bedre.
Zzzzzz:

Ozlo Sleep er en ny slags høretelefonerne, som skal hjælpe dig med at sove bedre. 

© Ozlo

Ozlo Sleep: Høretelefoner, som giver dig bedre søvn

De lukker larmen ude, luller dig i søvn og registrerer automatisk, hvor godt du har sovet. Det lyder som noget fra fremtiden, men de smarte høretelefoner er her allerede.

Der er ikke mange ting, som kan ødelægge nattesøvnen, som en partner, der snorker vedvarende, insisterende og højlydt - uanset hvor mange gange, du beder personen om at vende sig om.

Det kan også være, at du bor et sted med meget trafik, togstøj eller måske ud til en et område, hvor andre beboere, skraldemænd, fugle og andet godtfolk har sin daglige gang.

Alt sammen kan være med til at ødelægge nattesøvnen, så du vågner træt og irriteret.

Læs ekspertens råd: Hvilke høretelefoner skal du vælge?

Høretelefonerne luller dig i søvn

Det problem skal et nyt produkt dog løse. Det har navnet Ozlo Sleep, og bag de særlige høretelefoner står tre tidligere medarbejdere fra lydspecialisten Bose.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du skifte til et trådløst headset

Ozlo Sleep fungerer ved hjælp af passiv støjreduktion. På den måde kan de - ligesom normale ørepropper - filtrere de fleste, irriterende lyde fra. 

Derudover kan de også afspille beroligende lyde eller din egen musik.

Hvor de adskiller sig fra andre høretelefoner er, at du kan sætte høretelefonerne til at skifte mellem de forskellige stadier.

Du kan fx sætte høretelefonerne til at spille musik, når du lægger dig til at sove. Og høretelefonerne registrerer så, når du er faldet i søvn, og skifter derefter til passiv støjreduktion, så du kan få en uforstyrret søvn.

Ozlo Sleep

Når du ikke bruger høretelefonerne, kan du lade dem op i det medfølgende etui. Batteritiden er angivet til 10 timer. 

© Ozlo

Registrerer automatisk din søvn

Høretelefonernes etui registrerer desuden temperatur og lys i rummet, og om morgenen får du i en app på din telefon en oversigt over, hvordan du har sovet - så du kan justere på forskellige forhold for at optimere din søvn.

Derudover er høretelefonerne designet til at have på, mens du sover, uden at gøre dine ører ømme.

Og så har de indbygget alarm, så du ikke forstyrrer din partner, når du skal vækkes om morgenen.

LÆS OGSÅ: Pas på de falske download-sider på nettet

Sælges på Kickstarter

De nye høretelefoner kan i øjeblikket ikke købes i butikkerne. I stedet har folkene bag indsamlet bestillinger på hjemmesiden Kickstarter, hvor interesserede kan forudbestille høretelefonerne.

Når der er nok bestillinger, sættes høretelefonerne i produktion. Og det har mere end 3.000 personer indtil videre gjort, hvilket betyder, at høretelefonerne kan sættes i produktion.

Det forventes, at produktionen vil starte i oktober i år, så de første kunder kan få Ozlo Sleep inden jul. Du kan læse mere om høretelefonerne på Kickstarter-hjemmesiden.

Og prisen for et par? Den er desværre næsten 2.000 danske kroner. Så er spørgsmålet blot, om din nattesøvn er den pris værd.

Herunder kan du se Ozlos præsentationsvideo af de nye, smarte høretelefoner.

Måske er du interesseret i ...