Kvinde med trådløst headset fra Jabra i øret.
In-ear headset:

Der er både modeller til brug i og uden på øret i vores stortest trådløse headset.

© Jabra

Derfor skal du skifte til et trådløst headset

Butikkerne bugner af trådløse headsets i god kvalitet. Det er tid til at skifte det gamle kabelheadset ud, og vi giver dig fire gode grunde til at gøre det.

Mange telefoner fremstilles i dag helt uden et stik til høretelefoner.

Det er der en god grund til: De trådløse headsets er nemlig blevet så gode, at det er blevet helt overflødigt at have et generende kabel dinglende mellem telefonen og dine ører.

Med et trådløst headset til mobilen, kan du lytte til musik på farten, ligesom du let kan besvare opkald, mens du har begge hænder fri fx når du kører i bil. 

Kvalitet i top og pris i bund

Med kvaliteten i de seks trådløse headset, som vi netop har testet, ser vi ingen grund til at der skal være ledning mellem vores mobil og vores ører længere. For kvaliteten både i lyd og forbindelse er imponerende. 

Du kan få et trådløst headset til mobilen for et par hundrede kroner, og her får du glimrende forbindelse til opkald og musik. Som med så meget andet får du naturligvis højere kvalitet og flere funktioner, hvis du betaler lidt mere for dit trådløse headset.

Her får du fire gode grunde til at skifte det gamle headset med det sammenkrøllede kabel ud med et nyt topmoderne trådløst headset.

1. Stabil Bluetoothforbindelse

Bluetooth-forbindelsen, der før i tiden kunne være en smule lunefuld, er i dag blevet meget mere stabil. 

Desuden er der i dag forskellige teknologier, der forbedrer lydkvaliteten i de trådløse headset. Der er fx aptX, som komprimerer lyden mere effektivt, så du får en bedre lyd som resultat. 

Du skal dog både have aptX i hovedtelefoner og lydkilden, du lytter til (fx din telefon), hvis du skal få glæde af denne funktion. 

> Læs også: Sådan fungerer Bluetooth - og sådan bruger du det 

2. Let at parre telefon og trådløst headset

Det er nemmere end nogensinde at parre telefonen med et trådløst headset. 

Flere trådløse headsets finder endda selv sammen med din Android-telefon – stort set uden at du behøver at gøre noget. Det sørger Google Fast Pair for. 

Fast Pair bruger en energibesparende version af Bluetooth kaldet Bluetooth LE til hele tiden at lede efter Bluetooth-enheder, som telefonen kan koble sig sammen med. 

Du skal blot godkende parringen på telefonen, og så er du klar til at bruge dit nye headset i løbet af få sekunder. 

Men Bluetooth-lyd er selvfølgelig ikke kun forbeholdt Android-telefoner, og iPhones har samme funktion, når du parrer en iPhone med Apples AirPods.

Det trådløse headset Urbanista Miami
Urbanista Miami:

Det elegante trådløse headset, Urbanista Miami, er med i vores stortest i Komputer for alle nummer 4/2022. 

© Urbanista

3. Fungerer med alle enheder

Du kan finde Bluetooth i alt fra din iPad og pc til dit Smart TV, og headsettene i vores seneste stortest kan bruges med alle produkter, der har indbygget Bluetooth. 

En af de to testvindere kan endda bruges med din pc uden Bluetooth takket være en lille USB-adapter.

> Læs også: Lyt til din yndlingsmusik - helt gratis

4. Stort udvalg i forskellige prisklasser

Der er et kæmpe udvalg af trådløse headset i alle prisklasser. 

Det er en smagssag, om du er til et gammeldags headset, der dækker øret, eller om du foretrækker små propper, der skal stoppes ind i øret. 

Ørepropperne er imponerende højteknologi, der leverer flot lyd i en usandsynlig lille indpakning. Du lader dem typisk trådløst op ved at placere dem i en æske, som selv har indbygget et genopladeligt batteri. På den måde har du en batteritid på et helt døgn eller mere – helt uden kabler.

Stortest af trådløse headset

I Komputer for alle nummer 11/2023 kan du læse vores store test af seks trådløse headsets. 

Her er modeller til ethvert budget, og de er fordelt ligeligt mellem modeller til brug i og uden på øret.

Testens to vindere – én med ørekopper og én tll at sætte helt ind i øret – scorer begge tårnhøjt i vores test på lydkvalitet, byggekvalitet og ekstrafunktioner.

> Læs hele stortesten i Fordelszonen her

Måske er du interesseret i ...