I løbet af året har vi fået mange produkter ind på redaktionen, som er blevet grundigt testet af vores testhold. Mange af produkterne har været gode, men enkelte af dem har skilt sig særligt ud.
Nogle produkter har budt på ny teknologi, som har givet tilsvarende produkter baghjul. Andre produkter har gentænkt en gammel idé og er kommet frem til en helt ny måde at gøre tingene på.
Her får du en smagsprøve på de mest interessante produkter, vi testede i årets løb. I magasinet Komputer for alle kan du se alle vores favoritter fra 2019.
> Du kan også læse artiklen om vores favoritter i Fordelszonen her (kræver login)
Airthings Wave Plus

Med Airthings Wave Plus har det aldrig været nemmere at sikre, at din luftkvalitet er, som den skal være.
Få helt styr på hjemmets luftkvalitet med en lille boks. På den tilhørende mobil-app kan du se luftfugtighed, radon-niveau, kulilte-indhold og meget andet.
> Læs vores test af Airthings Wave Plus i Testzonen her
Ikea Sonos

IKEAs Sonos-højtalere, Symfonisk, gør det både nemt og nydeligt at høre musik i alle hjemmest rum.
Stream musik i hele hjemmet. Ikea har indgået et samarbejde med firmaet Sonos om en række smarte højtalere til en fornuftig pris.
Så kan du høre din musik lige præcis dér, hvor du har mest brug for det.
OnePlus 7 Pro

OnePlus bød på flere telefoner i 2019, men OnePlus 7 Pro, med det smarte pop-up-kamera var vores favorit.
Fuld skærm og smart kamera! OnePlus droppede kamera-indhakket i toppen af skærmen og introducerede et kamera, der bare popper op, når det skal bruges.
> Læs vores test af OnePlus 7 Pro i Testzonen her
> Læs mange flere tests i Testzonen her