Mange af os har efterhånden prøvet at bruge ChatGPT til at forfatte et stykke tekst.
Nogle af os har formentlig også prøvet at lave et billede ved hjælp af et værktøj, der benytter kunstig intelligens.
Upscayl: Gør dine billeder bedre med kunstig intelligens
Og nu er det så også muligt at lave små og korte videoer – på baggrund af et billede – ved hjælp af kunstig intelligens.
Du skal bare fortælle værktøjet med ord, hvordan du gerne vil gøre det levende.
Værktøjet har navnet Runway, og er en virksomhed, som siden 2018 har arbejdet med kunstig intelligens. Både Alphabet, der står bag Google, og chip-virksomheden Nvidia har puttet penge i Runway, så er det altså ikke hvem som helst, der står bag.
Og det kan man godt mærke. Det er nemlig nemt og hurtigt at få et ganske overbevisende og vellykket resultat, når man har prøvet Runway.
Sådan virker det vilde værktøj
For at bruge værktøjet Runway, skal du først bruge et billede. Det kan være et fotografi, men det kan også være et billede, du fx har skabt med et andet kunstig intelligens-værktøj, som fx Microsoft Designer.
Læs også: Chat GPT: Prøv Chatrobotten som kan svare på næsten alle dine spørgsmål
Billedet skal være i bredformat, og vores erfaring er, at resultatet bliver klart bedst, hvis du bruger ansigter, der har blikket rettet mod kameraet.
Ansigter i profil resulterer tit i personer, som ikke ligner sig selv specielt meget.
Dine ord får billedet til at bevæge sig
Når du har uploadet et billede til værktøjet, skal du tilføje en prompt, altså et lille tekststykke, hvor du skriver, hvad der skal ske i videoen.
Det kan fx være, at vedkommende skal danse, klappe eller ride på ryggen af en kamel. Prøv dig frem, det tager kun et øjeblik at lave en ny version.
Læs også: Microsoft Copilot: Alt du skal vide om Microsofts kunstige intelligens
Det er dog værd at bemærke, at der er visse begrænsninger i værktøjet, så du fx ikke kan indtaste en prompt, der indeholder vold, våben og lignende.
Her kan du selv prøve Runway
Du kan prøve værktøjet på denne hjemmeside, hvor du skal oprette et bruger, fx ved at logge ind med din Google-konto.
Når du har gjort det, skal du klikke på knappen Get started. Herefter guider værktøjet dig til at oprette en film. Vær opmærksom på, at du får 625 såkaldte credits om måneden, du kan lave videoer for.
Når du laver en video, koster det et vist antal credits, og når du ikke har flere, må du enten vente til næste måned eller købe et månedligt abonnement på værktøjet.
Vores erfaring er, at du kan lave mellem 10 og 15 videoer om måneden uden beregning, alt efter længden på videoen. Dine videoer bliver gemt i dit eget bibliotek på tjenesten, så du altid kan vende tilbage til dem.