Sådan deler du din skærm med andre
Del:

Vis andre, hvad der sker på din skærm. Brug skærmdeling, når du videochatter, eller når du vil modtage eller vil give fjernsupport.

Sådan deler du din skærm med andre

Du kan dele let din skærm med andre og vise, hvad der sker på den. Du kan endda lade andre overtage styringen af din pc. Vi viser, hvordan du deler din skærm i Google Meet.

5. januar 2023 af Steffen Nielsen

Skærmdeling er et værktøj, der for alvor blev populært i forbindelse med corona-epidemien. I et hidtil uset omfang blev det nødvendigt at tale sammen på afstand – på arbejde og privat.

For selv på afstand er det nødvendigt at kunne deles om de samme dokumenter, videoer og andre ting, der foregår på pc-skærmen. 

Og det kan du faktisk let gøre med tjenester, som du måske allerede bruger. Du kan også dele adgangen til din pc med andre - det forklarer vi længere nede i denne artikel.

Hvad er skærmdeling?

Skærmdeling går helt enkelt ud på at vise andre, hvad der sker på din skærm. 

Skærmdeling kan sammenstilles med en almindelig Power-point-præsentation, som vi kender fra millioner af mødelokaler verden over. 

Forskellen er blot, at du, som præsenterer din skærm, ikke benytter en projektor og et lærred, men over nettet bruger den anden persons skærm til at vise, hvad der foregår på din. 

Læs også: Sådan deler du din skærm i to vinduer

Mange tjenester tilbyder skærmdeling

For at dele dine skærm har du først brug for at skabe et virtuelt møderum, hvor du kan mødes med en eller flere andre. Det er her, du deler din skærm eller præsentation med andre.

Der findes utallige tjenester til det formål, som fx Skype, Facebook Messenger, Microsoft Teams, Zoom og Google Meet. 

Herunder bruger vi Google Meet som eksempel til at illustrere, hvordan du deler din skærm med andre 

Sådan deler du din skærm i Google Meet

I Google Meet er det enkelt at oprette et videoopkald og præsentere din skærm. Du skal bruge en Google-konto, hvilket vi hjælper dig med her

Når den er på plads, gør du som følger:

  1. Gå til Google Meet via dette link
  2. Klik Nyt møde. Nu får du et link, som du kan kopiere og dele med den person, du vil mødes med.
  3. Klik Start møde nu og mødet åbner. 
  4. Når I begge to er til stede i mødet, skal du klikke på ikonet med "pil-op" nederst i vinduet
  5. Dernæst skal du vælge om du vil dele hele din skærm, selve browservinduet eller blot en enkelt fane. Det sidste er en god ide, hvis du fx vil afspille en video for din gæst.
  6. Du bliver eventuelt bedt om at pege på det vindue, du vil dele.
  7. Nu går din præsentation i gang, og din mødetest kan se alt, der foregår på din skærm (eller i det vindue, du har valgt).
  8. Når præsentationen er færdig, klik du på Stop præsentation.
Screen share Google Meet
Del skærm i Google Meet:

Klik på ikonet med pil-op (nummer tre fra højre), og vælg fx Et vindue for at dele det, der foregår i din browser.

Giv andre adgang til at styre din pc

Du har også mulighed for at dele din skærm med andre og give vedkommende mulighed for at fjernstyre din computer. 

Det er rigtig smart, hvis du fx har brug for hjælp til at løse problemer med din computer.

Med fjernstyring kan en ven - eller it-supporter - sidde hvor som helst i verden og have den samme adgang til din pc, som hvis han sad fysisk foran den. 

Læs også: Sådan arbejder du på to skærme i Windows

Sådan fjernstyrer du en pc med TeamViewer

Det bedste værktøj til fjernstyring af computeren er helt sikkert programmet TeamViewer. 

Det kræver, at både du og din ven, som skal have adgang til din pc, installerer programmet på jeres computere. Når i begge åbner programmet, skal i blot dele de ID og password, der dukker op. 

Du kan se trin-for-trin, hvordan du gør i vores guide i Fordelszonen her: "Sådan bruger du TeamViewer"

Med Teamviewer kan du styre din computer på afstand.
Fjernstyring:

Med TeamViewer kan du enten styre din computer fra en mobil eller fra en anden computer.

Måske er du interesseret i ...