Sådan bruger du det nye WebP-format
WebP:

Det nye WebP-format gør, at du kan browse hurtigere på nettet. Men det kan også give problemer. 

© Shutterstock

Hvad er WebP-format? Og hvordan håndterer du det?

WebP er et nyt billedformat udviklet af Google, som skal gøre internettet hurtigere. Men ikke alle programmer kan håndtere filen. Bliv klogere på WebP her.

Du har garanteret prøvet at gemme et billede, du har fundet på nettet. Du højreklikker på billedet, trykker Gem og så er billedet gemt på harddisken.

Men i dag kan du opleve, at billedet ikke er, som det plejer, når du forsøger at åbne det i et program eller dele det med andre. 

Oftere og oftere vil du nemlig opleve, at billedfilen, du downloader, har filendelsen webp i stedet for jpg, som du kender det. Og måske kan billedet ikke engang åbnes af det program, du plejer at bruge til at vise og redigere billeder.

Men hvad er WebP-formatet for noget? Hvorfor er så mange billeder på nettet pludselig WebP-format i stedet for JPG? Og hvordan håndterer du overhovedet et WebP-format?

Det får du svar på her. 

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du udvidelser i Chrome

Hvad er WebP?

WebP er et relativt nyt filformat, som er udviklet af Google.

WebP har ét enkelt formål nemlig hastighed. Googles ingeniører og programmører arbejder hele tiden for, at dine søgeresultater og din browsing bliver endnu hurtigere.

En af metoderne til det er, at de billeder, du ser i din browser, fylder så lidt som muligt - og der er WebP et nyt og vigtigt værktøj.

LÆS OGSÅ: Pas på: Flere bliver narret af browsertilføjelser

Hvorfor er WebP smart?

WebP er designet til at give billederne en højere kompression end andre billedformater som fx JPG og PNG, samtidig med at kvaliteten i billedet bibeholdes.

Og når billederne fylder mindre, bliver indlæsningstiderne kortere, og der bliver brugt mindre båndbredde. Med andre ord går det hurtigere, når du browser rundt på alverdens hjemmesider.

LÆS OGSÅ: Få bedre Google-søgninger i Chrome

WebP understøtter desuden ligesom PNG alpha-kanaler, hvilket vil sige gennemsigtighed, og så understøtter WebP også animationer.

Det er altså derfor, at du oftere og oftere kan støde på det lidt særegne WebP-format, når du henter billeder ned fra nettet.

Hvordan åbner du WebP?

Der findes efterhånden en del programmer, der kan åbne WebP-formatet, og måske har du allerede et eller flere af dem installeret på din computer.

LÆS OGSÅ: Microsoft Edge sparer flere af pc'ens kræfter

Om ikke andet, kan du altid åbne WebP-filerne i din browser og kigge på dem der. Men der findes altså også flere programmer, der kan åbne filtypen.

Eksempelvis kan Paint, den gode, gamle Windows-kending, åbne WebP-formatet, og det samme kan IrfanView, Gimp og Paint.NET. Alle programmer, du finder i Fordelszonen her på vores hjemmeside.

Vil du konvertere en WebP-filt, fx til en PNG-fil, kan det også lade sig gøre. Til det kan du bruge online-værktøjet her

Oplever du problemer med at åbne forskellige filformater, kan du læse vores artikel fra magasinet Komputer for alle "Hjælp! Hvordan åbner jeg filen," hvor du også får et program, som kan håndtere de fleste filformater. 

Måske er du interesseret i ...