Videochat er mere populært end nogensinde før, og nu vil Facebook også være med.
Messenger Rooms er en ny tjeneste fra Facebook, som har mange af de funktioner, vi kender fra fx Skype, teams eller Google Hangouts.
Som Facebook-bruger vil du snart kunne starte en chat fra Facebook, Instagram eller Messenger med helt op til 50 samtidige deltagere. Og de behøver ikke engang have en Facebook-profil for at deltage.
Hvis folk, du kender, eller grupper, du er medlem af, opretter en chat, som er åben for dig, vil du kunne se det direkte i Facebook.
Messenger Rooms har også sjove effekter, så du kan give dig selv et par kaninører eller skifte baggrunden ud, så man ikke kan se dine sure sokker og gamle pizzabakker.
> Læs også: Hvad er Facebook Messenger?

Du kan bruge Messenger Rooms på både pc, tablet og telefon.
© FacebookMessenger Rooms:
- Op til 50 deltagere
- Kræver ikke en Facebook- eller Messengerkonto at deltage i et Room (dog kræver det en konto at være arrangør)
- Ingen tidsbegrænsninger på samtaler
- Kommer til Facebook Messenger og Facebook i første omgang. Sidenhen også til Instagram og WhatsApp
- Messenger Rooms bliver rullet ud over hele verden i den kommende tid.
Zuckerberg: Styr på sikkerheden
Facebooks stifter og øverste chef Mark Zuckerberg lover, at Facebook har gjort sig ekstra umage for at undgå de sikkerhedsproblemer, som har plaget andre videochat-tjenester.
Her henviser han nok til tjenesten Zoom, der er er blevet beskyldt for ikke at passe nok på folks privatliv.
I dag er der allerede over 700 millioner brugere, der benytter Messenger eller Facebooks WhatsApp til stemme- og videoopkald, så du burde ikke løbe tør for folk at ringe op til.
Antallet er samtaler er fordoblet siden corona-krisen pressede mennesker over hele planeten til at isolere sig derhjemme.
Messenger Rooms vil gradvist blive lanceret rundt omkring i verden i løbet af de kommende uger. Først på Facebook og Messenger og sidenhen får du muligheden også i Instagram og WhatsApp.
> Læs også vores guide til de bedste tjenester til at holde møder på nettet her
I videoen herunder kan du høre Mark Zuckerberg fortælle om den nye chatfunktion, Messenger Rooms:
Sådan starter du en videosamtale med Facebook Messenger Rooms
Muligheden for at bruge Rooms, bliver rullet ud over hele verden i den kommende tid.
Når du får muligheden fra din mobil eller pc, kan du starte dit eget "rum" sådan her:
- Åben Messenger app'en
- Klik på Personer nederst til højre
- Tryk "Opret Room" og vælg de personer, du vil invitere til at deltage
- Hvis du vil dele et Room med personer, som ikke har en Facebook-konto, kan du dele linket med dem. Du kan også dele dit Room i dit nyhedsfeed, i grupper eller begivenheder
- Du - og dine gæster - kan deltage fra en mobil eller computere. I behøver ifølge Facebook ikke at downloade en app eller et program.
I denne video kan du se, hvordan en Room-samtale fungerer:
> Læs også: Sådan holder du familiefest på nettet med Skype eller WhatsApp