Sådan holder du møde på nettet

En stribe gratistjenester tilbyder videopkald, hvor du fx kan holde møde med andre medlemmer i din bestyrelse eller på din arbejdsplads. Vi viser dig de bedste tjenester til formålet. Med et webkamera og en mikrofon er du allerede godt i gang.

Skype, zoom, videoopkald, videomøder

Med et webkamera og en mikrofon - eller blot en smartphone - er du klar til at holde et professionelt videomøde. Vi viser dig de bedste tjenester.

Det er en svær tid at gennemføre noget som helst for fx bestyrelser i klubber og foreninger.

Fysiske møder aflyses på stribe, og meget tyder på, at den sociale distancering skal var længe endnu.

Mange tyer til email som det dominerende redskab til "at få noget gjort".

Men der er nogle ting, der bare gennemføres bedre ved at snakke sammen ansigt til ansigt.

Videomøder på nettet er enkelt

Heldigvis findes videoopkald som en oplagt mulighed, og de fleste af os har måske allerede prøvet at videochatte med et familiemedlem på fx Skype.

Men hvad når der skal være flere med i samtalen? Egentlige møder er noget mere vanskeligt.

Næh, faktisk slet ikke ikke.

Flere store tjenester giver dig mulighed for at afholde gratis møder med mange flere deltagere, end selv den største bestyrelse.

Det eneste, du skal bruge, er et webkamera og en mikrofon - eller en smartphone.

Fælles for dem alle de tjenester, vi præsenterer herunder, er, at du kan deltage i mødet hvad enten du bruger en pc eller din telefon.

Zoom giver ekstra muligheder

Zoom er en relativ ny videochat-tjeneste, som blandt andet udmærker sig på to punkter:

For det første kan man være op til 100 mødedeltagere på en gang. For det andet, kan man opdele deltagerne i undergruppe.

Muligheden for undergrupper har været medvirkende til, at tjenesten er blevet yderst populær til fjernundervisning under Corona-krisen.

Måske har du hørt negativt om Zoom i medierne på grund af nogle sikkerhedsbrister i tjenesten.

Det ser imidlertid ud til, at Zoom har løst problemerne ved udgangen af april 2020.

> Kom i gang med Zoom her.

Facetime-møde med 32 deltagere

Apples bud på et værktøj til videoopkald hedder Facetime.

Facetime findes som standard på både Mac-pc'er, iPhone og iPad, og er rig på spændende funktioner.

Blandt andet kan i deltage op til 32 personer i opkaldet.

Desværre virker Facetime ikke, hvis du bruger en pc eller en Android-telefon.

Facebook på vej med gruppeopkald

I disse dage ruller Facebook en ny tjeneste ud: Messenger Rooms.

Her vil du kunne videochatte med op til 50 Facebook-venner samtidig, og det kræver ikke, at alle deltagerne har en Facebook-konto - dog skal den, som opretter samtalen have en konto..

> Du kan læse mere om Messenger Rooms her

Messenger Rooms

Facebook er på vej med Messenger Rooms, hvor du kan foretage videoopkald med op til 50 deltagere direkte via Facebook eller Messenger. Det kræver ikke engang en Facebook-konto at være med i et møde.

Lav videoopkald med Google Hangouts

Googles gratis chat- og videotjeneste hedder Hangouts.

Her kan I mødes op til 25 personer.

Hvis du allerede har en Google-konto er du i gang på under et minut. De personer, du inviterer til mødet behøver ikke en konto, da de kan tilgå mødet med det link, du sender dem.

> Kom i gang med Hangouts her

Skype er den perfekte mødearrangør

Skype er Microsofts tjeneste til gruppeopkald på video.

Selvom du måske ikke er vant til at bruge Skype i forvejen, kommer du hurtigt i gang.

Du behøver ikke at installer Skype-programmet, man kan arrangere mødet i direkte i din browser. Du kan bruge din Skype-konto eller Microsoft-konto til at logge ind.

> Kom i gang med Skype her

Du kan også foretage videoopkald med Microsoft Teams, som er en del af Office 365-pakken, men det kræver, at alle deltagere har Office 365.