Facebook hacket

Facebook er endnu engang blevet udsat for et hackerangreb. 

© Shutterstock

50 millioner berørt af Facebook-angreb: Det skal du gøre hvis du er ramt

Facebook ved endnu ikke, hvor mange oplysninger og data, hackerne har fået adgang til. Tjek, om du er ramt - og hvordan du sikrer din pc og dine private oplysninger.

4. oktober 2018 af Niklas Ernst

Er du blevet bedt om at logge ind på Facebook for nylig?

Så er du langt fra alene. Op mod 50 millioner brugere af Facebook er blevet berørt af et angreb på Facebooks systemer, hvor ukendte hackere har forsøgt at få adgang til brugernes oplysninger.

Den 28. september 2018 opdagede Facebook – ifølge selskabet selv – et angreb på deres systemer, hvor hackere stjal såkaldte ‘adgangstokens’ til Facebook, der er en slags digitale nøgler, der gør det nemt at logge ind på tjenesten.

Læs også: Tjek selv: Hvor meget af din Facebook-konto er synlig?

50 mio brugere logget ud af Facebook

Facebook loggede derfor de 50 millioner brugere ud af deres systemer, som kunne være berørt af angrebet. 

Præcist hvilke og hvor mange oplysninger, hackerne kan have haft adgang til, er dog uvist. Facebook skrev 2. oktober blandt andet følgende til de berørte brugere:

“Vi ved endnu ikke, om nogen har fået adgang til andres Facebook-oplysninger.”

Det sociale medie skriver videre, at angrebet er meldt til politiet og at Facebook også selv undersøger angrebet.

Facebook: Ingen grund til at ændre kodeord

Desuden skriver Facebook, at brugerne ikke behøver foretage sig mere:

“Der er ingen grund til at nogen ændrer deres adgangskoder,” står der i Facebooks orientering til brugerne. Du kan læse hele opslaget her.

It-sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS, Peter Kruse, er dog helt uenig i den betragtning og råder på det kraftigste til at skifte kode, hvis du er blevet logget ud af Facebook.

“Hvis den nøgle kommer i hænderne på de forkerte, kan de her mennesker logge på din Facebook-profil og udgive sig for at være dig og lave opslag og se dine venner. Det er derfor, at Facebook logger dig ud og beder dig om at logge ind på ny. Det svarer til, at der er blevet brudt ind i dit hus, og du skal have skiftet lås,” har Peter Kruse sagt til DR. 

Vil du læse mere om, hvordan du bedst muligt sikrer dine personlige oplysninger på Facebook, kan du læse vores store artikel om netop det lige her

Vil du slette din Facebook-konto, kan du læse mere her

Læs også: Sådan beskytter du dine private data på Facebook

Beskyt din pc med en sikkerhedspakke

Hackere bruge alle mulige metoder for at få adgang til din pc og dine personlige oplysninger. 

Den bedste måde at sikre din computer på, er ved at installere de bedste sikkerhedsprogrammer, som beskytter mod virus, malware, ransomware og spam i din indbakke. 

Se sikkerhedspakken i Fordelszonen her

Komputer for alle har samlet de ti vigtigste programmer i en stor, gennemtestet sikkerhedspakke med grundige trin-for-trin-vejledninger, så alle kan installere dem på pc'en. Sikkerhedspakken ligger i Fordelszonen, som er vores aflåste fordelsunivers for abonnenter. 

> Du kan få adgang til sikkerhedspakken fra kon 29 kroner. Se tilbuddene her.

Måske er du interesseret i ...