Find gamle kommentarer på Facebook

For en måned siden skrev jeg en kommentar til et Facebook-opslag. Kommentaren og opslaget vil jeg gerne finde igen, men jeg kan ikke huske, hvis opslag det var. Kan jeg se en form for oversigt over alle de kommentarer, jeg har skrevet?

Få svaret og trin for trin-vejledning her:

SVAR

Ja, det kan du heldigvis. Det kan være lidt af en opgave at støve gamle opslag og kommentarer op på Facebook, men du kan åbne en såkaldt aktivitetslog, som viser alt, du har foretaget dig på Facebook. Aktiviteterne er tilmed inddelt i kategorier eller efter dato, så du nemt kan finde frem til præcis den kommentar, du har skrevet.

1

Åbn facebook.com i en browser. Klik på dit profilikon 1 øverst til højre.

2

Vælg Indstillinger og privatindstillinger 2.

3

Vælg nu punktet Aktivitetslog 3.

4

Du ser derefter en oversigt med alle dine aktiviteter. Klik på Kommentarer 4.

5

Alle dine kommentarer til opslag vises nu, og du kan finde din kommentar 5. Hvis du klikker på den, åbner det oprindelige opslag.