Der er indført en ny sikkerhedsfunktion i Gmail, som skulle gøre dine mails sikrere - desværre har den gjort det modsatte.
Gmail:

Der er indført en ny sikkerhedsfunktion i Gmail, som skulle gøre dine mails sikrere - desværre har den gjort det modsatte.

Sikkerhedsfunktion i Gmail misbruges af kriminelle

Gmail har for nylig indført en verificering af afsendere af emails, så du kan se om en mail virkelig kommer fra et ægte firma, men nu har de kriminelle fundet ud af at snyde systemet, så du risikerer at blive narret.

Et stigende antal mennesker narres hvert år af kriminelle via phishingsmails til at købe falske produkter, installere malware og ransomware eller til at sende penge til personer og firmaer, der ikke er, hvem de giver sig ud for at være.

Derfor var det et velplaceret tiltag, da Google i sidste måned - i stil med det sociale netværk Twitter - indførte blå flueben, som skal verificere, at en mail rent faktisk kommer fra den afsender, som den hævder.

Ideen er altså, at hvis du modtager en mail, der hævder at komme fra fx betalingsselskabet VISA, så kan du regne med at afsenderen er ægte, hvis der vises et blåt flueben ud for afsenderadressen.

Hos Facebook og Instagram kan man købe sig til et blåt flueben. Læs mere her.

Med sikkerhedsfunktionen ses et blåt flueben ud for afsendere, som er verificerede. Her kan man fx se, at en mail fra Google virkelig kommer fra Google.
Afsenderen er verificeret:

Med sikkerhedsfunktionen ses et blåt flueben ud for afsendere, som er verificerede. Her kan du fx se, at en mail fra Google virkelig kommer fra Google. 

Systemet knækket af kriminelle

Nu viser det sig dog, at det nye system allerede er blevet hacket af de kriminelle, som derved er i stand til at sende falske mails, der giver sig ud for at være fra ægte afsendere.

Det sætter Gmails brugere i en endnu dårligere situation, for nu ser det ud som om de falske mails er verificerede og til at stole på, selvom det langt fra er tilfældet.

Det var sikkerhedseksperten Chris Plummer, som opdagede den katastrofale fejl og indrapporterede den til Gmail.

Til at starte med afviste firmaet, at det skulle være muligt at omgå den nye sikkerhedsfunktion, men netop i disse dage har Google anerkendt, at systemet er knækket, og de meddeler nu, at deres ingeniører arbejder på en løsning.

> Læs også: Snart kan Google tjekke din mailadresse på det mørke internet

Sådan holder du dig sikker i indbakken

Google arbejder i øjeblikket på at løse den fatale sikkerhedsfejl, så indtil problemet er løst, bør du naturligvis ikke blindt stole på de blå flueben ved afsenderen af dine mails i indbakken.

I stedet anbefaler vi, at du følger det klassiske råd med at bruge fem sekunder på at granske den adresse, som mailen er sendt fra. 

> Læs også: 6 råd til at spotte spam og svindelmails

Bruger du Gmail i browseren på din pc, vil du som regel kunne se hele adressen ud for afsendernavnet, mens du på telefonen ofte skal trykke en ekstra gang i modtagerfeltet for at se alle oplysninger. 

Her vil du hurtigt kunne afsløre, om fx afsenderen "Postnord" sender mails fra domænet postnord.dk - eller sender fra en obskur adresse som "[email protected]".

Hvis afsenderadressen ikke svarer til det firma, som afsenderen påstår at være fra, bør du straks slette mailen og ikke reagere på den.

Komputer for alle anbefaler desuden, at du har installeret gode sikkerhedsprogrammer på din computere, som opdager og stopper evt malware og virus, som kan snige sig ind gennem indbakken. Tjek vores komplette sikkerhedspakke her

Måske er du interesseret i ...