Microsoft blokerer for Windows 11-opgraderinger
Windows 11:

Hvis Internet Explorer er standardbrowseren i Windows 10, blokerer Microsoft for opgradering til Windows 11.

© Shutterstock

Microsoft blokerer for Windows 11-opgradering

Hvis du bruger Internet Explorer som standardbrowser i Windows 10, vil du måske opleve, at Microsoft forhindrer dig i at opgradere til Windows 11.

Langtfra alle pc’ere er kompatible med Windows 11, og selv hvis din pc er klar til det nye styresystem, kan du få problemer med at opgradere fra Windows 10.

For hvis du har Windows 10, og Internet Explorer er din mest anvendte browser (eller blot angivet som standardbrowser), kan du opleve, at Microsoft aktivt forhindrer dig i at opgradere til Windows 11.

Der er heldigvis en let løsning på problemet. 

Microsoft blokerer automatisk for opgradering

Hvis du vil opgradere til Windows 11, og du bruger Internet Explorer som standardbrowser, skal du nemlig først overføre browserens data til Microsoft Edge.

Årsagen er, at Internet Explorer er ved at blive udfaset, og Microsoft vil sikre sig, at du ikke mister dine gemte oplysninger og øvrige browserdata fra Internet Explorer, når du opdaterer til Windows 11, hvor du ikke kan bruge Explorer-browseren. 

LÆS OGSÅ: Microsoft: Stop med at bruge Internet Explorer

Derfor blokerer Microsoft nu automatisk for, at du kan opgradere til Windows 11, medmindre alt browserdata fra Internet Explorer er overført til Microsoft Edge-browseren.

Løsningen er altså at skifte fra Internet Explorer til Microsoft Edge først. Ellers risikerer du at miste alle dine bogmærker, kodeord, brugernavne med mere, når du opgraderer til Windows 11.

LÆS OGSÅ: Windows 11 er kommet - hvad betyder det for mig?

Sådan importerer du browserdata i Edge

Hvis Microsoft forhindrer dig i at opgradere til Windows 11, fordi du bruger Internet Explorer som standardbrowser, skal du overføre browserdata, indstillinger, kodeord og brugernavne med mere til Edge.

Det er under alle omstændigheder en god idé at overføre data fra Internet Explorer, da browseren har sidste udløbsdato 15. juni 2022

Her er, hvad du skal gøre, hvis du vil overføre data til Edge-browseren:

  1. Åbn Microsoft Edge, og klik på de tre prikker i øverste højre hjørne.
  2. Vælg Indstillinger.
  3. Under Profiler klikker du på Importer browserdata.
  4. Klik på Vælg, hvad du vil importere.
  5. Vælg Microsoft Internet Explorer, og klik på Importer.

Edge-browseren importerer herefter data fra Internet Explorer, og du kan efterfølgende opgradere til Windows 11, hvis computeren er kompatibel med Microsofts nyeste styresystem.

LÆS OGSÅ: Microsoft advarer mod at hente Google Chrome

Måske er du interesseret i ...