Forstå det mørke internet – fordele og ulemper

Hvad er Dark Web, og hvordan kommer du derhen? Disse og mange andre spørgsmål får du svar på i vores overbliksartikel om det mørke internet.

Darkweb

Det mørke internet tiltrækker både kriminelle og frihedskæmpere. Vi giver dig et overblik over det spændende fænomen.

© Shutterstock / Perla Studios

Når private data hackes i såkaldte datatyverier, går der sjældent længe, før de havner til salg på det mørke internet.

Det er dog de færreste ofre, der kender eller har besøgt dark web, som stedet også kaldes, så her giver vi dig et overblik over fænomenet.

Hvad er Dark web?

Dark web, på dansk også kaldet det mørke internet eller mørkenettet, er en særlig del af internettet, som ikke er tilgængelig i din normale internetbrowser.

Du får heller ikke resultater fra Dark web, når du søger fx på Google eller Bing.

Hvad bruges det mørke internet til?

Det mørke internet er hjemsted for hackere og andre kriminelle, som køber og sælger blandt andet våben, narkotika og diverse kriminelle ydelser.

Det mørke internet bruges som nævnt også som handelsplads for personlige data, kreditkortoplysninger og andre ting, som er kommet på hackerhænder i forbindelse med datatyverier.

Det mørke internet er også opholdssted for demokratiske kræfter, som ikke kan tale frit på det normale internet af frygt for repressalier fra myndighederne.

På det mørke internet er du sikret anonymitet, fordi trafikken fra din computer til en given hjemmeside omdirigeres ad flere omgange, så ingen kan spore dine aktiviteter
ter tilbage til dig.

Er det mørke internet ulovligt?

Det er ikke ulovligt at besøge og bevæge sig rundt på Dark web, så længe du holder dig inden for lovens rammer i det, du skriver og deler.

Når det er sagt, indeholder mørkenettet mange forskellige hjemmesider med kriminelt indhold og er også hjemsted for meget grænseoverskridende foto- og videomateriale, som det ikke er lovligt at besidde eller dele.

Sådan kommer du til det mørke internet

For at besøge det mørke internet skal du bruge Tor-browseren, som du kan hente her.

Du kan ikke besøge det mørke internet med din normale browser som fx Chrome, Edge eller Firefox.

Hvordan navigerer man på det mørke internet?

Navigationen på mørkenettet er markant anderledes end på det rigtige internet. Søgemaskiner spiller en mindre rolle, og du kan glemme alt om at huske webadresserne.

Webadresser er således lange og tilfældige og har kun det tilfælles, at de alle ender på domænet .ONION.

På mørkenettet er der til gengæld diverse emneopdelte linksamlinger, som du måske husker det fra det rigtige internets tidligste år. Disse oversigtssider er en god indgang til at bevæge sig videre ind i mørket.

Er dine data til salg på mørkenettet?

I vores lange artikel om mørkenettet, som du kan læse herunder, kan du læse yderligere detaljer om mørkenettets særkender.

I artiklen fortæller vi også om Googles såkaldte Darkweb-rapport, som er et værktøj, du bruger på det rigtige internet til at danne dig ovebrlik over data om dig, som kan findes på det mørke internet. Vi viser, hvordan du tilmelder dig rapporten og bruger oplysningerne i den.

Sådan ser der ud på det mørke internet

Vores besøg på det mørke internet førte os i armene på en stribe spændende hjemmesider.

Primært bruges mørkenettet af kriminelle kræfter, og det er ikke småting, som er til salg.

Linksamlinger førte os i armene på hundredvis af markedspladser, hvor våben blev solgt side om side med lejemordere og hackerangreb.

Det mørke internet er dog meget andet end kriminalitet.

Mørkenettet har således sin egen Wikipedia, sin egen Facebook og mange andre specialudgaver af kendte hjemmesider, hvor man kan kommunikere uden at man behøver frygte at blive genkendt af myndigheder, arbejdsgivere og andre autoriteter.

Våben og sprængstoffer falbydes

Et af de første links, som vi klikkede på ved vores besøg på det mørke net, førte os i favnen på denne hjemmeside med salg af narkotika. Vi fandt også hurtigt tilbud på våben og sprængstoffer ved simpelthen at klikke os videre fra link til link.

Hackernes markedsplads

Tænker du nogensinde over, hvordan hackere kan udvikle nye skumle værktøjer uden politiets indblanding? En af årsagerne er mørkenettet, som er et sandt paradis for svindlere og it-kriminelle. På den viste side kan man få inspiration og hyre en hacker.

Kreditkort og pas billigt til salg

Er dine kreditkortoplysninger faldet i de forkerte hænder, fordi du fx har været udsat for phishing eller dit kort er blevet stjålet? Så er der nærmest garanti for, at oplysningerne er til salg på mørkenettet. Kreditkort, pas og andre ID-dokumenter sælges i stor stil.

Find ud af om dine data sælges på mørkenettet

Darkweb-rapport er et fint Google-værktøj. Benyt det til at finde ud af, om dine kodeord er til salg på mørkenettet. Er det tilfældet, skal du snarest skifte dem, så dine konti ikke bliver hacket.

1

I Chrome klikker du først på de tre prikker 1 øverst til højre.

2

Vælg dernæst menupunktet Indstillinger 2.

3

Til venstre i vinduet vælger du nu Dig og Google 3.

4

Derpå klikker du på Administrer din Google-konto 4.

5

Til venstre vælger du Sikkerhed 5.

6

Rul ned til Darkweb-rapport 6, og klik på Kom godt i gang 7.

7

Helt i bunden af vinduet vælger du Begynd overvågning 8.

8

Sæt markering ved Vælg alle 9. Så vil Google overvåge alle de oplysninger, som er knyttet til din konto, fx dit telefonnummer.

9

Helt i bunden klikker du på Tillad 10.

10

Hvis du vil føje flere oplysninger til overvågningen, kan du tilføje dem via plus-tegnene 11.

11

Endelig vælger du knappen Udfør 12.

12

Oplysningerne indhentes. Se dem ved at klikke på Se alle resultater 13.

13

En liste over dine oplysninger på mørkenettet vises. Vælg nu et punkt 14, og klik på pilen 15.

14

Nu kan du se, hvilke af dine oplysninger, der florerer på mørke-nettet fx adgangskoder 16. Du bør straks skifte de viste koder hos de tjenester, hvor du har brugt dem. Hvis flere af dine oplysninger dukker op på mørkenettet i fremtiden, vil Google give dig besked på mail.

Hent magasinartikel (PDF)

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Komputer for alle-magasinet.