Microsoft Edge er blevet en alvorlig konkurrent til Google Chrome, efter at Microsoft-browseren skiftede til browsertypen Chromium i 2020.
Lige nu forgår cirka en tiendedel af alt internettrafik med Edge-browseren, og populariteten er i stadig stigning.
Der er dog stadig meget langt op til Chrome med en markedsandel på godt 60 procent for browsere på pc'en.
Sådan logger du ind i Edge
Microsoft Edge fungerer bedst, når du er logget ind.
Hvis du bruger Edge i det daglige, kan det let tænkes, at du allerede er logget ind i browseren. Det hænger sammen med, at browseren benytter den Microsoft-konto, som du logger ind med til Windows.
Vi viser dig her, hvordan du sikrer, du er logget ind, og hvordan du sørger for at dine aktiviteter i browseren synkroniseres med din Edge-konto, så du har alle dine værktøjer med dig, hvis du logger ind i Edge på en anden computer:
- Åbn først Edges indstillinger via dette link
- Hvis du endnu ikke er logget ind i browseren, skal du klikke på linket Log på
- Hernæst skal du indtaste din emailadresse og vælge et kodeord. Følg anvisningerne.
Synkroniser Edge på tværs af enheder
Senere mødes du af en besked om, at du kan synkronisere din profil. Her skal du vælge Synkroniser.
Dermed synkroniseres bogmærker, adgangskoder, browserudvidelser og så videre løbende med din konto, så du har adgang til de samme ting, uanset hvilken enhed du bruger Edge på.

Synkroniser Edge-browseren mellem forskellige pc'er.
Få adgangskoderne over på mobilen
Én ting er synkronisering mellem dine Edge-browsere på forskellige computere.
Men du kan også få adgangskoderne over på din telefon, så du logger automatisk ind i mobile browsere – og endda i apps.
Til det formål bruger du app'en Microsoft Authenticator, som er udviklet af Microsoft. App'en fås både til iPhone og Android-mobiler, og kan bruges til meget mere end at logge din på din Edge-browser.
I Fordelszonen kan du læse vores udførlige guide til at bruge Microsoft Authenticator.
> Læs artiklen "Log nemt ind alle steder" i Fordelszonen her