Edge
Edge

EDGE: Nu opdateres browseren med nye funktioner, der gør det endnu hurtigere at komme på nettet.

Edge-browseren bliver 41 procent hurtigere

Senere i denne måned opdateres din pc med flere forbedringer til browseren Edge, der gør det meget hurtigere at komme på nettet.

I starten af 2020 blev Windows 10's indbyggede browser Edge erstattet af en helt nybygget udgave af browseren, som bygger på Chromium, som er den samme motor som Googles Chrome.

Der er løbende kommet opdateringer til den nye udgave af Edge, og nu oplyser Microsoft, at der er to helt nye funktioner på vej til din pc.

Smart overblik over fanerne

Den ene nyhed kalder Microsoft Vertical tabs - altså lodrette faner. 

Navnet er meget sigende, for som du kan se herunder, giver det mulighed for at placere de åbner faner i et vindue i siden af browseren i stedet for i toppen. 

Det gør det efter vores mening mere overskueligt at se, hvilke faner man har åbnet. 

Hvis du bedre kunne lide den eksisterende visning i toppen, kan du nemt skifte mellem de to visninger. 

> Læs også: Sådan henter du den nye Edge

Med Microsoft Vertical Tabs i Edge kan du se de åbne faner i siden af din skærm i stedet for øverst.
Vertical tabs

Når funktioner med de lodrette faner opdateres i denne måned, bliver det også muligt at trække links direkte ind i oversigten, så de placerer sig på en ny fane. 

Sæt fuld fart på opstarten

Den anden nye funktion, som kommer til din pc senere i denne måned, er Startup Boost - altså mere skub i opstarten af browseren.

Rent praktisk foregår hastighedsforøgelsen ved at der tilføjes en baggrundsproces til Edge, som sørger for at browserens basale tjenester altid kører i baggrunden.

Når du så klikker på Edge-ikonet for at åbne en ny fane og besøge en hjemmeside, foregår det op til 41 procent hurtigere, fordi de vigtigste tjenester allerede ligger klar i baggrunden.

Det vil selvfølgelig tage en lille del af pc'ens hukommelse, at denne tjeneste altid kører i baggrunden, så hvis du foretrækker at starte Edge som før, kan du vælge det i programmets indstillinger. 

Startup Boost i Microsoft Edge
Startup Boost

Du kan nemt slå Startup Boost til og fra i browserens indstillinger. 

Måske er du interesseret i ...