Google Fotos

Et smart trick gør det nemt at få et screenshot fra computeren gemt i Google Fotos, så du kan fx kan sende det via din telefon. 

Genialt trick til Google Fotos

Hvordan får du et screenshot op i Google Fotos så hurtigt som muligt? Løsningen vil helt sikkert overraske dig.

16. september 2021 af Steffen Nielsen

Google populære tjeneste Google Fotos bruges af mange som den primære lagerplads for fotos.

De fleste billeder uploades til tjenesten fra telefonen, men fra tid til anden har du også brug for at uploade fotos fra pc'en.

Det gør du måske på rygraden, men der er en detalje, du næppe har fået med. For hvad vil du gøre i følgende situation?

Du ønsker at tage et screenshot af noget på din pc-skærm og vil derefter uploade billedet til Google Fotos.

Vores bud er, at du vil gøre følgende:

  • Tage et screenshot på computeren.
  • Gemme billedet på harddisken ved hjælp af et fotoprogram.
  • Til sidst uploade billedet til Google Fotos i browseren.

Men der er en lettere metode.

> Læs også: Sådan tager du et screenshot på din computer

Gode gamle copy/paste

Du kan nemlig let springe det trin over, hvor du gemmer billedet på din pc. På den måde sparer du både tid og plads på computeren.

  1. Tag et skærmskud på pc'en med Print Screen-tasten. Dermed er dit screenshot gemt i Windows' udklipsholder. Du kan læse mere om at tage screenshots her.
  2. Åbn Google Fotos på computeren, og log ind. Tast nu simpelthen CTRL + V.  Derefter uploades billedet til Google Fotos med det samme.

Det kan vist ikke gøres enklere.

Lav det perfekte slideshow

Nu ligger dine fotos vel ikke og samler digital støv i mapperne i Google Fotos? Det vil være en skam, for fotos skal frem i lyset. 

Det kan de fx komme i et flot slideshow, som du kan vise frem for familie og venner. 

Superprogrammet Ashampoo Slideshow Maker giver dig de bedste værktøjer.

> Hent programmet i Fordelszonen og læs den udførlige guide til det her

Måske er du interesseret i ...