Indtil nu har du kunnet tilgå og redigere dine billeder i Google Fotos på to måder: Via din browser på computeren eller som app på tablet og telefon.
Men fra nu af kan du også få Google Fotos til din computer som et regulært program, du downloader og åbner fra skrivebordet.
Sådan får du Google Fotos ned på computeren:
For at hente Google Photos til din pc skal du bruge Googles browser Chrome. Den kan hentes her.
Først skal du aktivere den funktion i Google Chrome, der lader dig downloade web-applikationer. I adressefeltet skal du skrive følgende kommando: chrome://flags/#enable-desktop-pwas
Du skal derefter sørge for, at Desktop PWAs er sat til ‘enabled’ som illustreret her:

Vær opmærksom på, at 'Desktop PWAs' er sat til 'Enabled' i Google Chrome som vist her, inden du installerer Google Fotos på din computer.
© Komputer for alleNu skal du genstarte Chrome og gå ind på web-versionen af Google Fotos.
Her skal du klikke på de tre knapper ved siden af adressefeltet og vælge på “Installer på computer ...”.
Tryk derefter på Tilføj og vupti - du kan nu åbne programmet fra dit skrivebord.

Her kan du se Google Fotos ligge side om side med dine øvrige programmer på skrivebordet.
© Komputer for alleKan du ikke se muligheden for at installere, kan du prøve at genstarte Chrome igen.
Kan du stadig ikke se den, så prøv at kopier chrome://flags/#enable-desktop-pwas ind i adressefeltet igen igen og tjek, at PWA er sat til 'enabled'.
Du kan også hente Google Fotos ned, hvis du arbejder på en Mac.
Læs også: Google Photos tilbyde uendelig lagerplads til dine billeder - gratis
Bliv ekspert i Google Fotos med Komputer for alle
I Komputer for alle nummer 1/2019, som udkommer 20/12-18, kan du læse meget mere om Google Fotos.
Du finder fx guides til programmet, og så har vi samlet de bedste tips, så du får mest muligt ud af Google Fotos.
Med det nye nummer får du også adgang til Komputer for alles store sikkerhedspakke, der gør din computer helt sikker og giver dig ro i sindet.
Du kan købe bladet i butikker i hele landet, blive abonnent på Komputer for alle eller få adgang til alle Bonniers magasiner for bare 99 kroner om måneden (29 kr/md for abonnenter) via Wype.