En USB-hub med USB-C-stik
USB-hub:

En USB-hub kan forvandle en enkelt USB-C-port til et overflødighedshorn af indgange til pc'en.

© Shutterstock

Derfor har du brug for en USB-hub til din pc

Hvad er en USB-hub, og hvorfor har jeg brug for en USB-hub? Få svaret lige her.

2. marts 2022 af Morten Skeldal Østergaard Testredaktør

I takt med at bærbare pc'er er blevet mindre og tyndere, er det også blevet mere almindeligt med computere, der kun har ganske få porte i siderne – simpelt hen fordi der ikke er plads til flere.

Hvis du er typen, der har meget tilbehør til din pc fx ekstern skærm, mus, tastatur og ekstern harddisk, så løber du hurtigt tør for porte - og dermed for muligheden for at koble flere ting til computeren.

Her er en USB-hub din redningsplanke. 

> Lige nu kan du få en 8-i-1-USB Hub som gave, når du køber to numre af Komputer for alle for kun 149 kroner. Se tilbuddet her.


I denne artikel kan du læse:

Bærbar computer med USB-C udgang
Få udgange:

I dag er de bærbare computere ofte så små og tynde, at der kun er plads til ganske få udgange. Det kan give problmer, hvis man gerne vil koble fx en ekstern skærm, en mus og et tastatur til. Så har du brug for en USB-hub. 

© Barry Paterson/Shutterstock

Hvad er en USB-hub?

En USB-hub er en smart adapter, som giver dig flere indgange til din pc.

En USB-hub kan være udstyret med fx diverse USB-indgange, kortlæser, HDMI-udgang og netværksport til kabelnetværk.

Og så optager en USB-hub som regel kun en enkelt USB-port på pc'en. Altså kan du let udvide antallet af udgange fra din pcs USB eller USB-C-udgang, så du kan koble flere enheder til pc'en.

> Læs også: Hvad er forskellen på et USB-stik og en USB-nøgle

Hvad skal jeg bruge en USB-hub til?

En USB-hub udvider en enkelt USB-port på pc'en til en hel stribe i hubben. 

Så kan du nemt slutte udstyr som printer, mus, ekstern SSD og tastatur med mere til på samme tid uden at løbe tør for porte på computeren.

En USB med mange tilslutningsmuligheder kan også give din pc nye funktioner som fx en kablet netværksforbindelse eller en HDMI-port. 

Hvis din pc er så moderne, at den kun har USB-C-porte kan du også bruge en USB-hub som adapter, så du kan tilslutte udstyr, der bruger den gode gammeldags USB-A-port.

USB-hub med syv porte
USB-hub:

Den mest basale USB-hub er blot en stribe ekstra USB-porte til din pc som her. Men du kan også få USB-hubs med fx HDMI-udgang, kortlæser og netværksudgang. 

© Shutterstock

Skal min USB-hub have en strømforsyning?

Før i tiden skulle en USB-hub også bruge en ekstern strømforsyning for at kunne levere strøm nok til de tilsluttede apparater. I dag er det mest almindeligt, at USB-hubben sluttes til computerens USB-C-port, som kan levere mere strøm. 

Derfor vil det ofte slet ikke være nødvendig med en ekstern strømforsyning.

Mange af de ting, vi slutter til computeren, er desuden blevet mere strømbesparende. En ekstern SSD bruger fx meget mindre strøm en gammeldags mekanisk harddisk.

> Lige nu kan du få en 8-i-1-USB Hub som gave, når du køber to numre af Komputer for alle for kun 149 kroner. Se tilbuddet her.

Allerede abonnent?

Hvis du allerede abonnerer på Komputer for alle, kan du få USB-hubben med rabat i vores fordelsbutik, Moreshop.

I Moreshop finder du alt fra elektronik og køkkengrej til træningsudstyr og regntøj til særlige abonnentpriser.

Du skal blot logge ind med dit abonnementsnummer for at få rabatten,

> Du finder USB-hubben i Moreshop her

Hvad er en docking station?

En dockingstation er en slags elektronisk parkeringsplads til din pc. 

Ud over en stribe USB-porte, som du får i en USB-hub i ordets oprindelige forstand, så får du også masser af andre tilslutningsmuligheder med en dockingstation.

Dockingstationen har typisk alle tingene sluttet til hele tiden. Derfor skal du blot koble din bærbare pc til dockingstationen med et enkelt USB-kabel, når du kommer hjem, og så har du med et snuptag adgang til fx printer, kabelnetværk, mus, skærm og tastatur.

> Læs vores test af en dockingstation fra Targus her.

Hvad kan jeg koble en USB-hub til?

En USB-hub virker med de fleste former for computere, der har en USB-port.

Du kan koble en USB-hub til både pc og Mac, og den virker faktisk også med Android-telefoner og tablets med USB-C-udgang, så du kan slutte fx mus og tastatur til din telefon med kabel.

Det er fx smart, hvis du er på ferie og gerne vil vise film fra mobilen på hotelværelsets tv. Så kobler du blot USB-hub'en til mobilen og forbinder den til tv'et med et HDMI-kabel. 

> Læs også: Officielt: EU vil have USB-C i alt

Hvilke indgange kan jeg få i en USB-hub?

Du kan købe USB-hubs med stort set alle de tilslutninger, som du også kan finde i en pc. 

Det vil blandt andet sige HDMI-indgang til at tilslutte en skærm, SD- og microSD-kortlæsere, USB-C- og gammeldags USB-A-porte. 

Der findes endda USB-hubs, hvor du kan montere et internt SSD-drev, så du kan bruge hele hubben som ekstern lagerplads til din pc.

En anden vigtig funktion i visse USB-hubs er netværksudgangen (Ethernet). 

I mange nyere pc'er og MacBooks er der nemlig ikke blevet plads til en netværksudgang, så du kan ikke bruge et kablet netværk. Det kan du, hvis du bruger en USB-hub med netværksudgang. 

8-i-1-USB hub med Ethernet, kortlæsere, USB 2.0, USB 3.0, USB-C, HDMI og power adapter
USB-hub med Ethernet:

Denne 8-i-1-USB hub gør det muligt at koble en bærbar pc eller Mac til et kablet netværk via Ethernet-udgangen i enden. Den har desuden to kortlæsere, USB 2.0, USB 3.0, USB-C, HDMI og power adapter til opladning af fx din mobiltelefon. 

Hvilken USB-port skal jeg tilslutte min USB-hub til?

Du skal være opmærksom på, hvilken type USB-port, det er, når du tilslutter dit udstyr.

En USB 2.0-port er fx helt fin til koble en mus eller et tastatur til med, men hvis du vil koble en ekstern harddisk til, bør du sørge for, at det sker gennem den hurtigere USB 3.2-port – ellers går det alt for langsomt med filoverførslerne.

> Lige nu kan du få en 8-i-1-USB Hub som gave, når du køber to numre af Komputer for alle for kun 149 kroner. Se tilbuddet her.

Hvorfor virker min USB-hub ikke?

Der kan være flere grunde til, at de enkelte porte i en USB-hub ikke virker, som de skal. 

Hvis du mange eller meget strømkrævende ting til, skal du sørge for at USB-hubben får strøm nok fra pc'ens USB-port. Der kan være forskel på, hvor meget strøm hver enkelt port leverer, så prøv dig lidt frem.

Hvis det ikke virker, kan du blive nødt til at bruge en ekstern strømforsyning, hvis der følger sådan en med din USB-hub.

Hvis HDMI-porten i din USB-hub ikke virker, kan det være, fordi USB-C-porten i din pc ikke understøtter tilslutning via HDMI.

Hvilken USB-hub skal jeg vælge?

Før du går på jagt efter din egen USB-hub, skal du på overveje, hvad dit behov er. Hvilke udgange savner du på din pc? Og hvilket udstyr vi du gerne koble til computeren?

Ønsker du at bruge en ekstern skærm, kan en HDMI-udgang være en god idé. De fleste nyere skærme bruger HDMI-kabel. HDMI-udgangen gør det også muligt at koble din pc op til dit tv. 

Har du mange ældre USB-enheder som fx mus, tastatur, ekstern harddisk, bør du gå efter en USB-hub, som giver dig flere USB-udgange. 

Hvis du fotograferer, og gerne vil bruge din USB-hub som kortlæser, er det vigtigt, at du tjekker, hvilket hukommelseskort, dit kamera bruger. Du kan få USB-hub med kortlæser til både SD-kort, micro-SD og CF-kort. 

Hvad er forskellen på USB-hub og USB-C-hub?

Når du går på jagt efter din USB-hub, vil du formentlig støde på både USB-hub og USB-C-hub, men forskellen er faktisk ganske lille. 

Det betyder blot, om det kabel, som går fra hub'en til din computer har et USB-C-stik eller et gammeldags USB-stik. Du skal altså lige tjekke, hvilken indgang, du har til rådighed.

På nyere pc'er og MacBooks har du ofte kun en USB-C-udgang, mens du på en ældre maskine måske kun har almindelig USB. 

Nogle gange følger der et adapterstik med, så du kan bruge USB-hubben både i din USB og USB-C-udgang på computeren. 

Læs også: USB-kabel fortæller dig, hvor godt det oplader

Måske er du interesseret i ...