@ på tastatur: Sådan laver du specialtegn på tastaturet

Specialtegn som gradertegn, paragraftegn og @ på tastatur, kræver de rette tastaturgenveje. Her finder du genvejene til de mest gængse specialtegn.

Lav let snabela, uendelighedstegn, paragraftegn og symboler på computeren.

Se hvordan, du skriver paragraftegn (§), snabela (@) og andre specialtegn på din pc.

© Shutterstock

Hvis du skal bruge et af de mange specialtegn fx snabela (@) eller paragraftegn (§) på din computer, er det ikke altid nemt.

Det er nemlig ikke alle specialtegn, der har en tastaturgenvej, så du nemt kan sætte dem ind i et dokument eller andet sted, hvor de skal bruges.

Her kan du se, hvordan du finder specialtegn og symboler i Windows 10, i Word og hvordan du selv kan lave nogle af specialtegnene med tastaturgenveje.

Der findes også en genial genvej, som hjælper dig med let at lave emojis og specialtegn direkte i Windows. Faktisk får du en fin oversigt over specialtegn, som du kan bruge overalt i Windows. Den kan du læse mere om her.

Specialtegn og symboler i Windows 10

Windows har en tegnoversigt, hvor du kan finde alle de tilgængelige specialtegn.

Du finder den ved at søge på Tegnoversigt i din startmenu.

Hvis du vil finde et specifikt tegn, kan du finde det i oversigten eller søge på det under avanceret visning – du skal dog være opmærksom på, at du skal søge på tegnets navn på engelsk.

Når du har fundet dit ønskede tegn, kan du klikke på det og derefter klikke på marker- og kopierknapperne.

> Læs flere tips og tricks til Windows 10 her

Specialtegn og symboler oversigt i Word

Hvis du skriver i Word, har programmet sin egen oversigt over tegn, som du let kan finde frem. Sådan gør du:

  • Tryk på menu-punktet Indsæt.
  • Yderst til højre trykker du på Symbol og dernæst Flere symboler

Så dukker et vindue op, hvor du kan vælge om det er symboler eller specialtegn du skal finde.

> Læs alt om Word her

Snabela, paragraftegn og kvadratrodstegn?

Hvis det er svært at finde lige netop dét specialtegn du søger, har vi samlet nogle af de oftest brugte specialtegn herunder.

Så kan du altid kopiere dem herfra, hvis du skal bruge et specialtegn på din computer.

Du kan også se en tastaturgenvej til specialtegnet, hvis det findes. Bemærk at nogle af genvejene kun virker, når du bruger et numerisk tastatur.

numerisk tastatur paragraftegn

Til nogle af tastaturgenvejene skal du bruge det numeriske tastatur, som sidder i højre side af dit tastatur. Har du ikke numerisk tastatur, kan du ikke bruge genvejene, men du kan kopiere tegnene her.

© Shutterstock

Tastaturgenveje til snabela (@), paragraftegn (§) og andre specialtegn

Snabela: @

Tastaturgenvej: Alt gr/Alt til højre + 2

> Læs også: Snabel-a: Alt om et af de stærkeste tegn på dit tastatur

Grader tegn: °

Tastaturgenvej: Alt + 248 på numerisk tastatur

Dobbelt S på tysk: ß

Tastaturgenvej: Alt + 255 på numerisk tastatur

Pi tegn: π

Tastaturgenvej: Alt + 960 på numerisk tastatur

Omvendt spørgsmålstegn: ¿

Tastaturgenvej: Alt + 0191 på numerisk tastatur

Paragraftegn: §

Den letteste måde at skrive et paragraftegn er med tastaturgenvejen: Shift og paragraftasten (til venstre for 1)

Større end/mindre end tegn: > < ≤ ≥

Uendelighedstegn: ∞

Ingen tastaturgenvej.

Kvadratrodstegn: √

Ingen tastaturgenvej.

Omvendt udråbstegn: ¡

Der findes ingen tastaturgenvej til et omvendt udråbstegn, men du kan kopiere det her.

Leder du efter et specialtegn, som vi ikke har med på listen, kan du måske finde det her og kopiere det ind.