På telefonen har du via tastaturet nem adgang til de små og farvestrålende emojis, der kan forestille snart sagt hvad som helst og gøre en ellers ret kedelig besked meget mere festlig og levende.
Men på computeren er det en anden sag og temmelig bøvlet at finde de små figurer frem.
Heldigvis er det blevet langt nemmere at finde og indsætte emojis i Windows.
> Læs også: Her er de bedste genveje i Windows 10
Sådan bruger du emojis i Windows
Du skal blot bruge en tastaturgenvej og trykke på Windows-tasten og punktum-tasten samtidig.
Herefter får du en menu op, hvor du kan vælge mellem flere hundrede emojis.
> Læs også: 5 geniale tastaturgenveje til vinduer i Windows 10
I bunden kan du vælge forskellige kategorier, så du nemmere kan finde den rigtige.
For at vælge og bruge en emoji skal du blot klikke på den – så sættes den ind i det program, du bruger.
Herunder kan du se, hvordan du bruger genvejen.

Med Windows-tasten og punktum-tasten kan du spare meget tid, hvis du vil bruge emojis fx i mails eller dokumenter.
© Komputer for alleDu skal dog være opmærksom på, at den samme emoji kan se helt forskellig ud alt efter hvilken enhed, du læser den på. Der er fx ret stor forskel på, hvordan visse emojis ser ud på en iPhone og en Samsung mobil.