En ny stor opdatering er på vej til din computer med Windows.
Opdateringen kan ses som en bonus i kølvandet på den yderst funktionsrige opdatering 22h2, også kendt som Windows 11 Moment 4, som udkom i september i år - og som du netop har fået en mindre opdatering til i oktober 2023.
Det var i øvrigt den opdatering, som gav visse brugere problemer med Stfinderen.
Den helt nye opdatering hedder 23H2 og er her i starten af november 2023 på vej ud til verdens Windows 11- pc'er.
Læs også: Moment 4: Nu er næste store Windows 11-opdatering klar.
23h2 er klar til din Windows 11-computer
Den nye opdatering, hvis fulde navn lyder Windows 11 version 23h2 byder ikke på så store funktionsændringer, som det var tilfældet med opdateringen tidligere på efteråret.
Hvor sidste års 22h2 både var en opdatering til Windows 10 og 11, formår den nye kun at glæde pc-brugere, der har skiftet til Windows 11.
Hvis du tidligere har fået at vide, at din pc ikke opfylder hardwarekravene til Windows 11, kan du eventuelt se, om det alligevel kan lade sig gøre i artiklen "Måske kan du alligevel få Windows 11 på din pc".
Vi anbefaler, at du så hurtigt som muligt installere 23h2-opdateringen. Det får du anvisninger til senere i artiklen.
Læs også: Sådan frigiver du harddiskplads i Windows 11
Det indeholder 23h2-opdateringen
Opdateringen 23h2, som officielt blev frigivet først i november, er lidt fattig på egentlige nye værktøjer.
I første omgang får vi i nemlig ikke glæde af de helt store nyheder som Copilot og andre AI-funktioner, som ellers er en del af den nye opdatering. De er ikke tilgængelige i Danmark endnu.
Dog byder den nye opdatering, udover de sædvanlige fejlrettelser og bagvedliggende forbedringer af styresystemet, på to nye tiltag, som du vil opdage, når du har installeret den: En ny organisering af apps og et godt nyt værktøj til at redigere billeders baggrunde.
Læs også: Windows 11 vil ikke finde min NAS
Nye sortering af programmer
I startmenuen i Windows 11 vil det således fremover blive lettere at identificere hvilke apps og værktøjer, der følger med Windows, og hvilke som er installeret af dig som bruger.
Således vil alle indbyggede apps i startmenuen nu være forsynet med mærkatet System.
Herudover vil du i indstillingerne kunne finde en samlet liste over de indbyggede apps. Du finder denne liste under System fulgt af Systemkomponenter.
Sløring i app'en Billeder
App'en Billeder er Windows 11's indbyggede billledfremviser og billedredigeringsværktøj.
I forbindelse med opdateringen 23h2 er der kommet et nyt, nyttigt redigeringsværktøj til baggrundsløring i Billeder.
Du finder værktøjet i toppen af vinduet, når du har klikket på et foto i app'en Billeder, og er i færd med at redigere det.
Når baggrundslørings-værktøjet er valgt, kan du med en skyder sløre baggrunden og således gøre fx portrætter mere udtryksfulde.
> Læs også: Sådan bruger du programmet Billeder i Windows
Sådan får du Windows-opdateringer før din nabo
Opdateringer til Windows kommer til din computer automatisk på et tidspunkt, men i Windows 11 kan du selv sørge for, at du kommer frem i køen til at få nye opdateringer som den, vi beskriver i denne artikel.
Det sker i værktøjet Windows Update, og du skal gøre som følger:
- Højreklik på startknappen i Windows 11, og vælg Indstillinger
- Vælg Windows Update nederst i panelet til venstre
- Sørg nu for, at skyderen ud for Få de nyeste opdateringer, så snart de er tilgængelige er slået til.
Hent 23h2-opdateringen til din pc i dag
Efter at du har slået hurtigere opdateringer til, kan du tjekke, om du kan få 23h2-opdateringen med det samme.
Det foregår også i Windows Update.
- Klik på Søg efter opdateringer øverst.
- Derefter bør opdateringen Windows 11 Version 23h2 ligger klar til download øverst i vinduet, og du kan installere den.
- Følg instruktionerne på skærmen. Efter fuldent opdatering skal pc'en genstartes. Det tager nogle minutter.
Husk, at det altid er muligt at fjerne en Windows-opdatering, hvis den volder dig problemer. Det kan du læse om i vores artikel Sådan ruller du en Windows-opdatering tilbage.