Det er aldrig rart, når Windows meddeler, at harddiskens frie plads er ved at løbe tør.
Det betyder nemlig ikke kun, at der ikke er plads til flere filer og billeder. Det betyder også, at der ikke længere er plads på pc'en til de store funktionsopdateringer til Windows, og i grelle tilfælde ikke engang til de mindre sikkerhedsrettelser.
Samtidig betyder den manglende diskplads, at Windows og dine programmer vil arbejde mindre effektivt og på et tidspunkt blive ustabile.
> Læs også: Løbet tør for plads i Gmail? Tjek hvad der fylder i dit online
Det bruges den frie plads på
Det er nærliggende at tro, at den mængde frie plads du har på harddisken eller SSD'en, er den mængde plads, som du selv kan disponere over ved at fylde filer på disken.
Men faktisk burde Windows reservere en del af pladsen på din harddisk til at sikre, at systemet kører stabilt.
Windows skal nemlig bruge omkring 10 procent af pladsen på din harddisk til at have plads til midlertidige filer til dine programmer og Windows selv.
Samtidig bruger Windows en mængde plads, der svarer til kapaciteten af pc'ens hukommelse, til at gemme indholdet af ram-klodserne, hvis du vælger at sætte computeren i dvale i stedet for at lukke den.
> Læs også: Hvad er RAM?
Sådan får du fri plads igen
Hvis du har Windows 11 på din pc, er der en supernem måde at frigøre en hurtig mængde plads, så du køber lidt tid, før du behøver foretage en langsommelig oprydning på harddisken.
Funktionen er tænkt til at løse et problem her og nu, og kan derfor ikke hamle op med den effekt du får, hvis du tager dig tid til at gennemgå dine egne filer på computeren og slette de tungeste af slagsen.
Sådan gør du:
- Højreklik på startknappen i Windows 11 og vælg Indstillinger.
- Klik på System i venstre side og vælg Lager i højre side.
- Klik på Anbefalet oprydning nederst i vinduet.
- Kryds nu de mapper af, du vil rense. Til højre vises det antal gigabytes det vil frigøre.
Bemærk i øvrigt, at du kan udvide listerne længere nede, hvor der står "Store eller ubenyttede filer", "Filer, der er synkroniseret med skyen" og "Ubrugte apps".
Her kan du på samme måde krydse de filer af, som du ønsker at slette fra harddisken.
> Læs også: Hvilken ekstern harddisk skal jeg vælge?
Find de største filer på pc'en
Med Komputer for alle nummer 17/2023 får du et nyt program fra Abelssoft, som kan hjælpe dig med oprydningen.
Med programmet kan du hurtigt identificere de filer på harddisken, som fylder allermest og som det derfor giver størst effekt at slette, hvis du ønsker at frigive så meget plads som muligt.
Programmet koster normalt penge, men som abonnent på Komputer for alle kan du hente programmet og en grundig vejledningpå vores hjemmeside her.