Nogle pc-råd er så generelle og evigt gyldige, at det næsten burde gøres ulovligt at glemme dem.
Alligevel har vi en tendens til at vende tilbage til dårlige vaner, selvom vi kender de rigtige løsninger.
I denne artikel har vi fokus på 5 gode vaner, som vi alle bør holde os for øje, når vi sidder ved pc'en.
Overholder du dem alle?
1. Tag backup af dine filer
Det burde næsten være unødvendigt at minde om denne god vane, man da vi alle har en tendens til at glemme backup (til det er for sent!), præsenterer vi dig her for de perfekte værktøjer til at få dine filer i sikkerhed.
Du kan enten bruge en sky-tjeneste som Dropbox, som vi har beskrevet i artiklen "Tag nem backup af dine vigtigste filer"eller du kan tage backup til en ekstern harddisk med fx programmet "Paragon Backup and Recovery", som du som abonnent kan hente gratis hos os - naturligvis med en grundig guide på dansk.
2. Slå nattelys til, og skån øjnene
I Windows vil du have stor glæde i at slå det såkaldte nattelys til. Nattelys afgiver et gulligt skær fra skærmen, som bedre passer til det omgivende lys, når der er mørkt. I dagtimerne har du til gengæld brug for et blåligt skær for at belaste øjnene mindst muligt.
Det er ganske let at slå nattelys til i Windows.
- Søg dig frem til indstillingen Nattelys i søgefeltet i Windows 10 eller 11.
- Slå nu skyderen til.
- I samme vindue har du også mulighed for præcis at angive de aften- og nattetimer, hvor det skånsomme gullige lys skal slås til.
> Du kan læse mere om gode pc-tip til din øjne i denne artikel.
3. Brug genveje frem for musen
Rent ergonomisk er der god fidus i at bruge tastaturgenveje frem for at bevæge musemarkøren febrilsk rundt på skærmen.
For mange pc-brugere er det også meget hurtigere at bruge tastaturet, når først genvejene er kommet ind under huden. Men det er netop udfordringen, og derfor anbefaler vi, at du tager et kig på nogle af vores samlinger af gode genveje.
Hvad enten du brug for de mest almindelige Windows-genveje, nogle sjældne genveje som tillige er nyttige eller nogle helt skørt sjældne genveje, leverer vi artiklerne, der hjælper dig.
4. Brug nye kodeord hver gang
Det er beviseligt farligt at bruge det samme kodeord på tværs af konti, for hackes koden ét sted, kan hackere også nyde godt at den på alle de andre konti.
Det kan du blandt andet læse om i artiklen "Lange kodeord knækkes i stor stil."
Der går næppe en uge, uden vi bringer en nyhedsartikel om nye hackede konti, så vi foreslår, at du allerede i dag tage det stærke kodeordsprogram Bitwarden Free i brug.
Programmet genererer gode adgangskoder og husker dem for dig.
> Du kan hente Bitwarden Free her.
5. Optimer pc'en en gang om måneden
Oprydning og finpudsning lyder kedeligt. Og lad os være helt ærlige: Det er ikke det mest fascinerende, du kan foretage dig ved pc'en. Men det er nødvendigt, hvis du vil holde din computer på toppen og sørge for, at den altid er indstillet til at levere det ypperste.
Nu kan du hente et helt fantastisk program til at optimere alle afkroge af Windows.
WinOptimizer 2024 fra tyske Ashampoo er et af verdens fineste optimeringsprogrammer, der virkelig kan sætte skub i din pc.
> Hent Ashampoo WinOptimizer 2024 og en grundig guide på dansk her